Aviaq Fleischers ph.d.-forsvar

I denne artikelbaserede ph.d.-afhandling bliver forskellige aspekter af medieudviklingen fra 1970-ernes grønlandske samfund efterforsket, igennem forskellige analyser.

Ph.d.-afhandlingen fokuserer på tilblivelsen af det grønlandske samtidigheds-tv, indholdet i medierne, som bliver analyseret diskursivt, samt tilstanden og indholdet af mediearkiver i henholdsvis KNR-TV og den forhenværende lokal-tv-station Tusaat tv-Aasiaat.

Afhandlingen består af fire artikler, som alle viser et aspekt af mediehistorien i Grønland.

I den første artikel analyserer jeg fremstillingen af den norsk-danske missionær Hans Egede i de grønlandske medier over 50 år fra 1971 til 2021. Deri kan der også læses et skift i opfattelsen af autoriteter i det grønlandske samfund.

I den anden artikel bliver samarbejdet mellem DR og KNR-TV i tilblivelsen af samtidigheds-tv i 1982 analyseret ud fra et magtperspektiv. Denne artikel belyser et uligt magtforhold mellem den opstartende KNR-TV og den indflydelsesrige Danmarks Radio.

I den tredje artikel bliver seerne omdrejningspunktet for en receptionsanalyse af KNR-TV´s arkiver, af hvordan seerne opfatter gamle udsendelser og genudsendelser. I den sidste og fjerde artikel er der fokus på Tusaat tv-Aasiaats mediearkiver, som er havnet på det lokale museum i Aasiaat. Mediearkivernes indhold og tilstand bliver beskrevet, og i den sammenhæng bliver arkivloven samt kulturarvsloven i Grønland diskuteret.

Afhandlingen belyser, hvordan det grønlandske samfund bliver påvirket af medier indefra og udefra, samt hvorfra mediepåvirkningen har foregået fra samtidigheds-tv-ets begyndelse i 1982. Medieimperialistisk set har mediepåvirkningen været på stort set på samme niveau som alle andre lande udenfor Amerika.

I afhandlingen diskuteres, hvordan fremtidens tv kan se ud i Grønland, og hvordan arkivloven samt kulturarvsloven kan blive revideret, hvis den moderne grønlandske historie via tv-medier ønskes at blive bevaret.

Det empiriske materiale i afhandlingen er metodisk indsamlet via kilder fra de grønlandske medier (radio, aviser, tv, net-nyheder og sociale medier), forskningsartikler, fiktiv og faktuel litteratur, lovtekster og bekendtgørelser, rapporter, samarbejdsaftaler, kvalitative interviews med kunstnere og KNR-medarbejdere samt ikke mindst fra kvantitative undersøgelser af seere via en spørgeskemaundersøgelse.