Grundlovsdag om Grønlands forfatningsretlige stilling, spiralsagen & retssikkerhed
Stenbroens Juristers grundlovsarrangement 5. juni handler i år om Grønlands forfatningsretlige stilling, spiralsagen og retssikkerhed i Grønland og Danmark.
Stenbroens Jurister iværksatte i 2023 en undersøgelse af retshjælpsbehovet blandt særligt udsatte Inuit i Danmark. Undersøgelsen har understreget behovet for retshjælp til særligt udsatte, men også nødvendigheden af at adressere andre strukturelle og juridiske problemstillinger, der relaterer sig til Inuit-befolkningen i både Danmark og Grønland, og som er resultatet af landenes kolonihistorie.
Til dette års grundlovsarrangement kan du blandt andet møde:
- Maja Løvbjerg Hansen, jurist og direktør i Stenbroens Jurister
- Sune Klinge, lektor i forfatningsret
- Naja Lyberth, repræsentant fra spiralsagens arbejdsgruppe
- Menneskeretsadvokat Mads Krøger Pramming
- Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet
- Sina Parbst Frederiksen, jurist i Stenbroens Jurister
Arrangementet vil byde på oplæg om Grønlands forfatningsretlige stilling, Stenbroens Juristers indsats for retshjælp til særligt udsatte Inuit i Danmark, erfaringer fra spiralsagens arbejdsgruppe, processen med at stævne den danske stat for krænkelser af menneskerettigheder og Advokatsamfundets arbejde med retssikkerhed i Grønland.
Arrangementet afholdes hos Danske Advokater i København, og live-streames til kantinen på Ilisimatusarfik d. 5. juni 2024 kl. 10.00 - 13.00 (grønlandsk tid). Naja Lyberths oplæg vil også være fra kantinen på Ilisimatusarfik.
Der vil være frokost fra kl. 13.00 (grønlandsk tid) efter arrangementet til dem der deltager på Ilisimatusarfik.
Arrangementet vil primært foregå på dansk. Der vil dog blive simultantolket til grønlandsk, for dem der deltager fysisk i kantinen på Ilisimatusarfik - og det vil være muligt at stille spørgsmål fysisk og digitalt på grønlandsk, som tolkes.
Hvis du ønsker at deltage, men ikke kan være fysisk til stede hverken i København eller på Ilisimatusarfik, så kan du tilmelde dig online deltagelse via formularen på dette link.