Er der rejer i havet ved Grønland om 5 år?
Den verdenskendte forsker og professor Katherine Richardson kommer til Nuuk med foredrag og debat i Katuaq mandag 13. november 2023, kl. 17.00 - 19.00.
Vor dejlige planets bæredygtighed er truet.
Hvilken rolle spiller vi mennesker?
Hvad betyder de store forandringer for Jorden og for Grønland, for sæler, hvaler, hellefisk og rejer?
Hvad kan vi gøre?
Katherine Richardson vil indgå i et panel af forskere fra Pinngortitaleriffik i Grønland og Globe Institute i Danmark - der også vil give deres bud på de udfordringer, vi står med:
- Afdelingschef Helle Siegstad
- Seniorforsker Aqqalu Rosing Asvid
- Seniorforsker Lorenz Meire
- Professor Eline Lorenzen
Professor Minik Rosing er ordstyrer.
Publikum er velkommen til at komme med spørgsmål og bidrag til debatten.
Der vil være kaffe, te og kage - og der vil være simultantolkning til grønlandsk.
Alle er velkomne!
Med venlig hilsen;
Anna Kleist Egede, Institut for Sundhed & Natur, Ilisimatusarfik
Anders Johannes Hansen, Globe Institute, Københavns Universitet