Søg på Ilisimatusarfik

Kultur- & Samfundshistorie

Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du godt tænke dig at arbejde med formidling inden for feks. museumsverden, arkæologi eller kulturområdet?

Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med baggrund i internationale problemstillinger og forskning.

Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer. 

Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.

Du kan vælge mellem to studier: 

  • Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
  • eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)

Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2022. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. årgang
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger / fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Dette kursus fortsætter fra efterårssemesteret 2021 ..

Inuitkulturer II ( 10 ECTS )

Kurset er tænkt i en tæt sammenhæng med Inuitkulturer I.

Dog kan der med hensyn til fordybelse og forskningsbasering lægges fokus på særlige emner indenfor inuit- og yupik-kulturer og -samfund såvel som problemstillinger blandt andre oprindelige folk.

Historisk metode ( 15 ECTS )

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger.

Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange - herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik.

Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder - herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder.

Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Dette kursus fortsætter fra efterårssemesteret 2021 ..

Kvantitativ metode ( 5 ECTS )

Undervisningen omfatter deskriptive kvantitative metoder, der belyser det moderne grønlandske samfund. Ud over den teoretiske forståelse af grundlæggende statistiske begreber lægges der vægt på at bruge disse på konkrete, empiriske problemer, der perspektiverer grønlandske udviklingspotentialer. I løbet af undervisningsforløbet skal den studerende aflevere tre øvelsesopgaver i kvantitativ analyse. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at disse opgaver er godkendte.

De konkrete empiriske problemer og øvelsesopgaver behandles ved hjælp af regnearket Excel. Det er derfor en forudsætning for at kunne følge undervisningen, at de studerende selv medbringer en bærbar computer med Excel installeret.

3. årgang
Retorik & formidling ( 5 ECTS )

Fagets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder.

I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske / samfundsvidenskabelige arbejde.

Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.

Bachelorseminar ( 20 ECTS )

Kurset varetages af afdelingens undervisere og afholdes i semestrets første halvdel.

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte antropologiske, historiske og kultur- og samfundsvidenskabelige tekster, der behandler grønlandske eller cirkumpolare emnekredse og afprøver forskellige videnskabelige metoder og teorier (f.eks. kritisk kildeanalyse, arkivstudier, deltagerobservation, interview-teknikker, diskursanalyse, tekst- og billedanalyse) gøres de studerende i denne undervisningsfase bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

De gøres fortrolige med videnskabelige arbejdsmetoder og valget af disse.

Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering.

Kandidatuddannelsen
Emnefag D: Østkyst angakkut - øvelser i litterær antropologi ( 20 ECTS )

Kurset vil give en indføring i vores nuværende viden om Østkystens åndemanere som grundlag for at belyse forfatterskaber der på en væsentlig måde har beskæftiget sig med (historierne om) navnkundige shamaner fra den første kolonitid (Otto Sandgren, Jens Rosing, William Thalbitzer).

Overordnet vil dette føre til en diskussion om vi kan anvende (skøn-)litterære fremstillinger til antropologiske analyser – og, omvendt, anvende antropologiske perspektiver til at forstå, mere eller mindre, fiktive fremstillinger: forholdet mellem roman og etnografisk monografi.

Da det meste af litteraturen ikke længere er i trykken, vil en stor del af læsestoffet blive udleveret under kurset.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Som uddannet kandidat i Kultur og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med:

  • Undervisning i kulturfag og historie på GUX (i forening med et relevant sidefag)
  • Arkiver, museer m.m.
  • Presse- og forlagsvirksomhed
  • Turismesektoren og andre steder, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling
  • Den offentlige forvaltning
  • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Ebbe Volquardsen

Afdelingsleder, lektor
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilimmarfik, Manutooq 1
Postboks 1061
3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C237
E-mail: ebbe@uni.gl