Søg på Ilisimatusarfik

Kultur- & Samfundshistorie

Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du godt tænke dig at arbejde med formidling inden for feks. museumsverden, arkæologi eller kulturområdet?

Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med baggrund i internationale problemstillinger og forskning.

Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer. 

Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.

Du kan vælge mellem to studier: 

  • Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
  • eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)

Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemestret 2019. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. år
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder.

Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder.

Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund.

Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund. 

Kurset kører over to semestre.

Historisk metode ( 15 ECTS )

Information kommer snarest.

Arktisk arkæologi etc. ( 10 ECTS )

I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedr. Grønlands forhistorie herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska. Den norrøne kulturs forudsætninger gennem-gås summarisk. Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kultur-historiske forhold i perioden. 

Inuitkulturer ( 20 ECTS )

Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit og yupik kulturer og samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammen- ligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre ind-fødte folk i det cirkumpolare område.

Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående be-handling af temaer i inuit og yupik etnografi.

En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.

Kurset kører over to semestre.

3. år
Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed.

Grønlands historie & fagdidaktik ( 10 ECTS )

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil.

I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid.

Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter.

I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet. 

Elective course: Visual Anthropology ( 10 ECTS )

Visual Anthropology and Beyond - An Introduction to Visual Forms of Inquiry

As the filmmaker and scholar David Macdougall (2005) so fittingly points out “visual anthropology is not about the visual per se [...] but about a range of culturally inflected relationships enmeshed and coded in the visual”. Within an anthropological framework, the use of visual forms of inquiry offers additional forms of knowledge production concerning the relevant phenomena, cultural environment or social setting that we engage with as part of our studies. This course will provide an introduction to visual anthropology and closely related fields and themes such as ethnographic filmmaking, applied anthropology, multisensorial anthropology and art-based methodological approaches. It consists of ten meetings and runs over five weeks. We will engage with a variety of different media in order to gain an understanding of these contemporary approaches to anthropology. The provided material in preparation for each lesson consists of readings, film excerpts and web-based project examples. The course itself is divided into a theoretical part where we will engage with literature and theoretical frameworks and a practical part where students have the chance to experiment and apply their newly acquired knowledge by executing short-term visual projects.

The course will be conducted in English only and students will be encouraged to submit their exams and project reflections in English as well. Nevertheless, written assignments in Danish will also be accepted. Students will be expected to have an interest in using the camera, audio recording devices and editing tools as part of the practical assignments of the course.

This is a joint course together with the programme of Language, Literature & Media.

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte tekster, der behandler en grønlandsk social og/eller kulturel emnekreds historisk og/eller antropologisk, gøres de studerende i undervisningsfasen bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering og- behandling med udgangspunkt i eksempelmateriale og eget projektarbejde i løbet af kurset.

I den efterfølgende projektfase med vejledning prøver de selv at behandle et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper.

For at kunne bestå og påbegynde bachelorprojektet skal den studerende følge og bestå Retorik og formidlingsmodulet. 

Kandidatuddannelsen
Emnefag A ( 20 ECTS )

Kurset giver overblik over Grønlands kulturhistorie, og ved at dykke ned i tre temaer, der går på tværs af tid og rum, stifter vi bekendtskab med tværfaglige arbejdsmetoder, arkivstudier, feltarbejde, laboratorieanalyser og med forskelligartede kildematerialer lige fra ruiner i felten, til registre og oldsager på museerne og DNA i laboratorierne. Vi fokuserer også på, hvordan vi bruger vores viden aktivt i samfundet.

Tema 1: Nuuks forhistorie

Vi studerer litteraturen og vi drager i felten og i arkiverne for at beskrive ruiner, varder, grave og andre spor efter mennesker. Vi får besøg af gæsteforskere der giver deres vinkel på livet og bosætningen i og omkring Nuuk gennem 4500 år. Vi prøver på grundlag af de mange forskelligartede kilder, at danne os et helhedsbillede af mennesket og naturen i Nuuk.

Tema 2: UNESCO-verdensarvsområderne "Kujataa" og "Aasivissuit – Nipisat"

Vi undersøger den kulturhistoriske baggrund for de to verdensarvsområder. Hvad findes der af spor i landskabet og hvad fortæller de om Inuits og nordboernes dagligdag gennem århundreder og årtusinder? Hvorledes anvendes kulturhistorien til at formidle fortællingerne om Grønland til besøgende i verdensarvsområderne? Vi får besøg af gæsteforskere, der har medvirket til at skabe grundlaget for verdensarvsområderne og vi får historien om verdensarvsområdernes tilblivelse og om de perspektiver der ligger for fremtidig turistudvikling mv.

Tema 3: Qimmeq

Den grønlandske slædehund er enestående på så mange måder. Vi vil studere dens biologi, oprindelse, genetik, opdragelse, anvendelse etc. på baggrund af alle mulige kilder: arkæologiske, etnohistoriske, historiske mfl. Slædehunden er et fantastisk prisme, som man kan studere den grønlandske historie, forhistorie og nutid igennem.

Hvert af de tre temaer strækker sig over ca. 1 måned, hvor vi veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde, felt- og laboratoriearbejde, fremlæggelser og skriveøvelser.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Som uddannet kandidat i Kultur og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med:

  • Undervisning i historie på GUX (i forening med et GUX-relevant sidefag)
  • Arkiver, museer m.m.
  • Presse- og forlagsvirksomhed
  • Turismesektoren og andre steder, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling
  • Den offentlige forvaltning
  • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Ebbe Volquardsen
Afdelingsleder, adjunkt, mag.art. (kulturhistorie)
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboks 1061 
3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C237
E-mail: ebbe@uni.gl

Se også Ebbe Volquardsens profilside