Søg på Ilisimatusarfik

Kultur- & Samfundshistorie

Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du godt tænke dig at arbejde med formidling inden for feks. museumsverden, arkæologi eller kulturområdet?

Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med baggrund i internationale problemstillinger og forskning.

Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer. 

Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.

Du kan vælge mellem to studier: 

  • Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
  • eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)

Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2020. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. år
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger / fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset kører over 2 semestre.

Historisk metode ( 15 ECTS )

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Kurset kører over 2 semestre.

Inuitkulturer II ( 10 ECTS )

Kurset er tænkt i en tæt sammenhæng med Inuitkulturer I. Dog kan der med hensyn til fordybelse og forskningsbasering lægges fokus på særlige emner indenfor inuit- og yupik-kulturer og -samfund såvel som problemstillinger blandt andre oprindelige folk.

3. år
Kvantitativ metode ( 5 ECTS )

Undervisningen omfatter deskriptive kvantitative metoder, der belyser det moderne grønlandske samfund. Ud over den teoretiske forståelse af grundlæggende statistiske begreber lægges der vægt på at bruge disse på konkrete, empiriske problemer, der perspektiverer grønlandske udviklingspotentialer. I løbet af undervisningsforløbet skal den studerende aflevere tre øvelsesopgaver i kvantitativ analyse. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at disse opgaver er godkendte.

De konkrete empiriske problemer og øvelsesopgaver behandles ved hjælp af regnearket Excel. Det er derfor en forudsætning for at kunne følge undervisningen, at de studerende selv medbringer en bærbar computer med Excel installeret.

Retorik & formidling ( 5 ECTS )

Fagets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder.

I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske / samfundsvidenskabelige arbejde.

Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte tekster, der behandler en grønlandsk social og/eller kulturel emnekreds historisk og/eller antropologisk, gøres de studerende i undervisningsfasen bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering og- behandling med udgangspunkt i eksempelmateriale og eget projektarbejde i løbet af kurset.

I den efterfølgende projektfase med vejledning prøver de selv at behandle et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper.

For at kunne bestå og påbegynde bachelorprojektet skal den studerende følge og bestå Retorik og formidlingskurset. 

Kandidatuddannelsen
Emnefag B ( 20 ECTS )

Emnefag B: Critical Perspectives on Cultural Heritage

Course description and goals

This course examines 'heritage' in conceptual, epistemological and intellectual terms. We focus on the interdisciplinary nature of the field and how diverse theoretical sources and methodological approaches are used. Different notions of cultural heritage are explored using models taken from, amongst others, critical museology, material and visual cultural theory, archaeology, memory-studies, postcolonial theory and cultural studies. An emphasis is placed upon uses of the past vis-à-vis addressing emergent heritage issues. These issues are subsequently grounded and problematised in a series of global case-study contexts.

Course Structure: The course is taught through formal lectures, seminars and site visits/workshops. The lectures and seminars will be taught by Ilisimatusarfik staff, with the addition of guest speakers who have specialist knowledge and expertise on current projects and issues. Students are expected to participate actively in the seminars and will be required to undertake a considerable amount of self-directed learning. Seminars have weekly, with *essential readings* noted on the timetable, which students will be expected to have done, to be able fully to follow and actively to contribute to discussion. Every week will consist of a traditional taught element (lecture/seminar/reading) – usually the first session of the week (i.e. Wednesday), and a collaborative CoLab session (in the second session, i.e. Fridays), where we will share knowledge on specific topics via oral presentations, discussions and writing sessions. None of these will be officially assessed, but will help you practice new research methods and skills such as reading strategically, writing academically, presenting your work etc.

Syllabus/Curriculum: The topics for this semester are selected by students using a method called “creating collaborative syllabus” at the beginning of the course (see Intranet for a pdf of the process we used and a summary of responses). 

Learning Objectives and Outcomes: A central objective of the course is to align with wider scholarship committed to disrupting Eurocentric ideas and practices that continue to dominate cultural heritage theory/ practice. The course will therefore explore the contemporary 'politics of recognition' which is bound up in articulating new, alternative or 'parallel' characterisations of heritage value. We highlight current debates and contestations by focusing in on issues such as: authenticity, identity, ideology, ownership and commodification; tangible and intangible heritage; culture and conflict; trauma and memorialisation; cultural/ indigenous and minority rights; hybridity and cosmopolitan flows; human decency and human dignity. By the end of the course students should be capable of thinking beyond mainstream heritage concepts, categories and texts and engaging with alternative intellectual and methodological frameworks orientated towards the fundamental re-conceptualisations and reconstruction of core heritage values, practices and ethics.  

Emnefag C ( 20 ECTS )

Emnefag C: Kolonialisme og afkolonisering i historiografi, teori og erindring

Afkolonisering er en temmelig udramatisk betegnelse for en af de mest dramatiske processer i moderne historie. I løbet af det 20. århundrede forsvandt imperiet som politisk form, og racehierarkier, som før havde struktureret verdensordenen, blev fremover ikke længere set som en legitim politisk ideologi. Dog refererer begrebet til en noget uhåndterlig historisk proces. En overflod af betydninger, tvetydigheder, modstridende erindringer og konkurrerende fortællinger gør at det tit giver anledning til politiske og videnskabelige uenigheder. Der diskuteres: Er afkolonisering ensbetydende med at opnå national selvstændighed eller handler processen i lige så høj grad om økonomisk og kulturel selvbestemmelse? Hvornår begyndte og hvornår, om nogensinde, sluttede afkoloniseringen? Var den en fiasko eller en succes? Skyldes en stor del af de nuværende konflikter i verden ikke blot en forkludret eller ufuldstændig afkolonisering? Som studerende kan man desuden spørge sig, hvad teoretikerne egentligt mener, når de f.eks. kræver en »mental afkolonisering« eller opfordrer til at »provinsialisere« Vesten? 

Emnefaget giver et indblik i den europæiske kolonialismes forskellige fremtrædelsesformer og i afkoloniseringens og postkolonialismens historie. Vi vender blikket mod en periode, hvor flere end 100 nationer opnåede selvstændighed fra et kolonialt styre og analyserer både de tidligere kolonimagters diskurser og de antikoloniale bevægelsers aktiviteter og krav. Vi diskuterer nationsbygningsprocesser og de nye nationers bestræbelser på at sikre deres suverænitet. Desuden stifter vi bekendtskab med postkolonialismens centrale begreber og med afrikanske, indiske og caribiske tænkere og deres forståelser af afkolonisering. Faget er komparativt og globalhistorisk i sit udgangspunkt, men trækker – idet det f.eks. behandler emner som kulturel revitalisering, forsoning og national selvstændiggørelse – også tråde til Grønlands nutidige rolle i rigsfællesskabet med Danmark.

De studerede vil blive fortrolige med kolonialismens, imperialismens of afkoloniseringsprocessernes karakteristika fra det nittende århundrede til i dag. De vil udforske nyere historisk og kulturvidenskabelig faglitteratur om kolonialisme og afkolonisering og erkende ligheder og forskelle i tilgang og fokus. Ved at læse og analysere kilder, vil de støde på synspunkter og oplevelser fra aktørerne i denne historie, både repræsentanter for kolonimagterne og de koloniserede samfund. Deltagerne lærer om den historiske arv fra imperialismen, som stadigvæk former vores verden i dag, og stifter bekendtskab med bidrag fra tidligere koloniserede folk til verdenshistorie, litteratur og kulturteori. Ved at læse, analysere, diskutere og skrive om en række forskellige tekster, vil de studerende styrke deres kritiske tænkning og kommunikationsevner.

Den største del af teksterne på pensummet får deltagerne udleveret af underviseren. Dog bedes de om at anskaffe de følgende to bøger: 

  • Jan C. Jansen/Jürgen Osterhammel: Decolonization: A Short History. Princeton/London: Princeton UP 2017
  • Astrid Nonbo Andersen: Ingen undskyldning. Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet. København: Gyldendal 2017

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Som uddannet kandidat i Kultur og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med:

  • Undervisning i historie på GUX (i forening med et GUX-relevant sidefag)
  • Arkiver, museer m.m.
  • Presse- og forlagsvirksomhed
  • Turismesektoren og andre steder, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling
  • Den offentlige forvaltning
  • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Ebbe Volquardsen
Afdelingsleder, adjunkt, mag.art. (kulturhistorie)
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboks 1061 
3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C237
E-mail: ebbe@uni.gl

Se også Ebbe Volquardsens profilside