Søg på Ilisimatusarfik

Kultur- & Samfundshistorie

Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du godt tænke dig at arbejde med formidling inden for feks. museumsverden, arkæologi eller kulturområdet?

Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med baggrund i internationale problemstillinger og forskning.

Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer. 

Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.

Du kan vælge mellem to studier: 

  • Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
  • eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)

Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemestret 2020. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. semester
Verdenshistorie I ( 10 ECTS )

Verdenshistorie I er et oversigtskursus, hvor den studerende bibringes et overblik over den globale udvikling fra oldtiden og til ca. 1750. På udvalgte punkter bibringes de studerende gennem inddragelse af kilder og speciallitteratur en mere dybtgående forståelse af de forskellige syn på, hvad der har været bestemmende for den historiske udvikling. I kurset inddrages de oprindelige befolkningers historie inden for nationalstaterne set i et bredere internationalt perspektiv.

I løbet af kurset afleveres et essay på fem normalsider. Aflevering og godkendelse af essayet er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen.

Antropologisk metode ( 20 ECTS )

I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag. Ud over den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker der i nyere antropologi komplementerer det traditionelle lokalsamfundsstudie, f.eks. historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange, kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og multilokalt feltarbejde. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og i forhold til specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning.

På baggrund af mindst 75 procents aktiv deltagelse i det samlede kursusforløb planlægger og udfører den studerende en undersøgelse baseret på feltarbejdsmetodik. I forbindelse med kursets praktiske øvelse skal der - ud over kendskab til etnografisk metode - demonstreres kompetence til problemformulering, projektbeskrivelse og udfærdigelse af rapport om øvelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik, samt vigtigste resultater. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have formidlet resultaterne heraf til fælles gennemgang på holdet. Denne undersøgelse, samt formidlingen, godkendes af underviseren.

Kurset fortsætter på forårssemesteret 2021.

Kultur- og samfundsanalyse ( 20 ECTS )

Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske og kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og begreber, set i lyset af både deres historie, kerneeksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans. Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (f. eks. økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser), og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (f. eks. etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer).

Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver. Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed.

I løbet af kursets første semester skrives et essay på fem normalsider, hvis emne formuleres af underviseren. Aflevering og godkendelse af essayet er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen.

Kurset fortsætter på forårssemesteret 2021.

3. semester
Inuitkulturer I ( 10 ECTS )

Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit- og yupik-kulturer og -samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammen- ligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre oprindelige folk i det cirkumpolare område.

Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående behandling af temaer i inuit- og yupik-etnografi. En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.

Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset fortsætter på forårssemesteret 2021.

Historisk metode ( 15 ECTS )

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Kurset fortsætter på forårssemesteret 2021.

Arktisk arkæologi & forhistorie ( 10 ECTS )

I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedrørende Grønlands forhistorie herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska. Den norrøne kulturs forudsætninger gennemgås summarisk.

Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kulturhistoriske forhold i perioden.

5. semester
Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne staten, markedet og det civile samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed.

Grønlands historie & fagdidaktik ( 10 ECTS )

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid.

Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter.

En del af kursets pensum behandler fagdidaktiken med fokus på historieformidling indenfor uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund. I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet.

Som uddannet kandidat i Kultur og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med:

  • Undervisning i historie på GUX (i forening med et GUX-relevant sidefag)
  • Arkiver, museer m.m.
  • Presse- og forlagsvirksomhed
  • Turismesektoren og andre steder, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling
  • Den offentlige forvaltning
  • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Ebbe Volquardsen
Afdelingsleder, adjunkt, mag.art. (kulturhistorie)
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboks 1061 
3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C237
E-mail: ebbe@uni.gl

Se også Ebbe Volquardsens profilside