Kultur- & Samfundshistorie

Kultur- & Samfundshistorie

Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du godt tænke dig at arbejde med formidling inden for feks. museumsverden, arkæologi eller kulturområdet?

Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med baggrund i internationale problemstillinger og forskning.

Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer. 

Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.

Du kan vælge mellem to studier: 

  • Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
  • eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)

Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. år ..
Verdenshistorie ( 20 ECTS )

Verdenshistorisk oversigtskursus, hvor den studerende bibringes et overblik over den vestlige civilisations udvikling fra oldtiden og til vor tid.

På udvalgte punkter bibringes de studerende gennem inddragelse af kilder og speciallitteratur en mere dybtgående forståelse af de forskellige syn på, hvad der har været bestemmende for den historiske udvikling.

I kurset inddrages de indfødte befolkningers historie inden for nationalstaterne set i et bredere internationalt perspektiv.

Kurset kører over to semestre

Antropologisk metode ( 20 ECTS )

I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag.

Udover den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker der i nyere antropologi komplimenterer det traditionelle lokalsamfundsstudie - fra historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange til kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og "mange-steds-felt-arbejde".

Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og i forhold til specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning.

Kurset kører over to semestre

Kultur- & samfundsanalyse ( 20 ECTS )

Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske teorier og begreber, set i lyset af både deres historie, kerne-eksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans.

Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (fx økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser), og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (fx etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer).

Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre socialvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver.

Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed.

Kurset kører over to semestre

3. år
Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed. 

Grønlands historie & fagdidaktik ( 15 ECTS )

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil.

I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid.

Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter.

I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet. 

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte tekster, der behandler en grønlandsk social og/eller kulturel emnekreds historisk og/eller antropologisk, gøres de studerende i undervisningsfasen bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering og- behandling med udgangspunkt i eksempelmateriale og eget projektarbejde i løbet af kurset.

I den efterfølgende projektfase med vejledning prøver de selv at behandle et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper.

For at kunne bestå og påbegynde bachelorprojektet skal den studerende følge og bestå Retorik og formidlingsmodulet. 

Kandidatuddannelsen
Arkivkundskab ( 5 ECTS )

De studerende indføres i arkivstudiernes praktiske muligheder, i de grønlandsk-relevante arkivaliers placering i og udenfor Grønland, i den grønlandske og danske arkivlov og i arkivopbygning efter proveniens- eller andre principper.

Gennem praktiske øvelser bibringes der de studerende en indsigt i gotisk skriftlæsning.

Emnefag B (1500-1900) ( 20 ECTS )

Emnefag B: Gender, History, Culture: Exploring the Past Using Historical Writing

This course uses biographical and micro-historical case studies to explore the links between gender and history. Students will use historical methods and gendered perspectives in different cultural contexts, linking the histories of the circumpolar north to aspects of world history. While tracing the workings of past and ongoing historical narratives, the course highlights opportunities to use historical writing for transformative research.

 

Emnefag C (1850-1945) ( 20 ECTS )

Emnefag C: 2. Verdenskrig og Grønland

Første del af kurset vil fokuserer på de store linjer op til 2. verdenskrig En af de helt store debatter vedrørende 2. verdenskrig omhandler årene fra 1. verdenskrig til 2. verdenskrig. Skal mellemkrigsårene opfattes som en lang optakt til 2. verdenskrig, hvor et revanchistisk Tyskland med Hitler i spidsen måtte føre til en ny verdenskrig. Eller var 2. verdenskrig i virkeligheden en undtagelse i en langt større konflikt mellem 2 ideologiske og økonomiske systemer – kapitalismen og socialismen? Og kunne krigen være undgået, hvis Storbritannien tidligt havde opgivet appeasement-politikken eller var det underskrivelsen af ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939 der gjorde en verdenskrig uundgåelig? Og hvilken rolle spillede Folkeforbundet, den spanske borgerkrig og kampene i Asien i 1930’erne?

Anden del af kurset vil fokuserer på tiden fra september 1939, hvor England og Frankrig erklærer krig mod Tyskland, efter Tysklands invasion i Polen til december 1941, hvor USA bliver direkte involveret i krigen ved Japans angreb på Pearl Harbor. Både i USA og Sovjetunionen blev vigtige advarsler om nært forestående angreb ikke taget alvorligt nok med store konsekvenser til følge. Det er også perioden, hvor Danmark og Norge bliver besat og Frankrig falder på kort tid og den britiske hær flygter ved Dunkirk. 

Tredje del af kurset fokuserer på perioden fra 1942 til 1945, hvor krigen gradvist vender. Spørgsmålet om opdelingen af verden (Yalta-konferencen) og særligt Europa i interessesfære diskuteres og brugen af atomvåben i Japan.

Fjerde og sidste del af kurset vil fokuser på Grønlands rolle under krigen. Hvorfor og hvordan blev Grønland en del af konflikten? Hvorfor og på hvilken måde var Canada, Tyskland, USA, Storbritannien, Norge og Danmark interesseret i Grønland. Hvorfor var der tyske tropper og hvorfor blev der oprettet amerikanske flybaser i Grønland? Hvilken betydning havde krigen for befolkningen?

Aktiv deltagelse: Som forberedelse til den mundtlige eksamen bedes alle studerende (alene eller i gruppe) i løbet af kurset fremkomme med et mundtligt oplæg til diskussion om et selvvalgt emne omkring 2. verdenskrig.

Museumskundskab ( 5 ECTS )

I kurset indføres de studerende i de kultur-historiske museers arbejdsområde, de gældende fredningsbestemmelser og de problemstillinger, der aktuelt optager museumsverdenen.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Som uddannet kandidat i Kultur og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med:

  • Undervisning i historie på GUX (i forening med et GUX-relevant sidefag)
  • Arkiver, museer m.m.
  • Presse- og forlagsvirksomhed
  • Turismesektoren og andre steder, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling
  • Den offentlige forvaltning
  • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Ebbe Volquardsen
Afdelingsleder, adjunkt, mag.art. (kulturhistorie)
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboks 1061 
3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C237
E-mail: ebbe@uni.gl

Se også Ebbe Volquardsens profilside