Publikationer

Ilisimatusarfik/University of Greenland 2020-imi novembarip decembarillu ingerlanerani nunanut allanut illersuinissamullu politiki pillugu Kalaallit Nunaanni innuttaasut isumasiorfigisimavaat. Tamanna Nuummi HS Analyse taavalu Stokholmimi Konrad-Adenauer-Stiftung suleqatigalugit ingerlanneqarsimavoq.

Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende globale interesse for Arktis. Aftalen med Sydkorea materialiserede sig aldrig i konkret kortlægning. I stedet blev et nyt dansk-grønlandsk projekt lanceret få år efter aftalen med Sydkorea. Det nye kortlægningsprojekt af Grønland skulle erstatte de gamle kort, der ikke var opdateret siden før den kolde krigs afslutning.

Rapporten her sætter den nye kortlægningsindsats ind i en historisk kontekst, som demonstrerer, hvordan der altid har været skiftende suveræne interesser involveret i kortlægning. Dette går helt tilbage til 1605, hvor de første små topografiske kort fra Grønland tjente til at markere dansk suverænitet. Senere, under 2. Verdenskrig, begyndte USA at kortlægge for at kunne anvende Grønland som en militærstrategisk ressource. I takt med at Grønland selv overtog ansvaret for egen udvikling og efterspurgte bedre kort, gik den danske kortlægning i stå. Siden afslutningen på den kolde krig har danske myndigheder ikke lavet nye kort over Grønland før det igangværende projekt blev lanceret i 2015. Set i det lys, foreslår rapporten her, at den igangværende kortlægning skal ses i kontekst af Grønlands voksende geostrategiske betydning, som samler både amerikanske, grønlandske og danske interesser.

Covid-19 drog in över Norden med full kraft under våren 2020. Ett år senare har pandemin fortfarande världen i ett starkt grepp. Både de hälsorelaterade och de ekonomiska konsekvenserna av viruset har dock varierat mellan de nordiska länderna. Samma sak gäller för den politiska responsen.

I den här rapporten görs en bred belysning av konsekvenserna av Coronapandemin för de nordiska nyhetsmedierna. Studien fokuserar på följande aspekter: reklammarknadens utveckling, publikmarknadens utveckling, politiska stödinsatser samt, avslutningsvis, de övergripande strukturella och ekonomiska konsekvenserna för de nordiska nyhetsmediemarknaderna av pandemin. Rapporten bygger på data för perioden mars till december 2020 och det redaktionella arbetet avslutades i mitten av mars 2021.

Studien har genomförts av Nordicom vid Göteborgs universitet i samarbete det nordiska medieforskarnätverket ”Nordic Media Systems Research Network”. Rapporten har initierats och finansierats av Nordiska ministerrådet.