Publikationer

Kapitlet henvender sig til studerende og andre som ved hjælp af interview ønsker indsigt i patienters eller andre brugeres hverdagsliv fra deres perspektiv. Der findes mange måder at skabe viden om patientperspektiver. Derfor diskuteres først det vidensmæssige grundlag for hverdagslivsinterview, som det fremstilles her. Der argumenteres for at patienters konkrete livsbetingelser og værdier må inddrages som rationel viden i faglig beslutningstagen, og at dette kræver særlige fremgangsmåder. Det vises herefter, gennem et praktisk eksempel fra et forskningsprojekt blandt grønlandske patienter, hvordan samtalen i interviewet kan generere viden om patientperspektiver gennem fælles udforskning af interviewpersonens konkrete livsførelse i dagligdagen. Kapitlet beskriver nogle principper for udforskning af patientperspektiver omhandlende inddragelse af subjektivitet, forskellige sundhedsopfattelser og kulturforskelle mellem forskere og interviewpersoner.

Kapitlet handler om hvordan pædagogiske perspektiver kan tænkes med, når telemedicin anvendes og i fremtiden udbredes endnu mere i det grønlandske sundhedsvæsen. Ved at bygge på erfaringer og viden fra pædagogisk forskning i fjernundervisning på Institut for Læring, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, vil pædagogiske forhold ved anvendelse af telemedicin blive præsenteret og diskuteret. Kapitlet henvender sig til alle med interesse for telemedicin, herunder plejepersonale og sygeplejerskestuderende, som inspiration og som pædagogisk værktøj til fortsat at udvikle og afprøve løsninger med telemedicin.

Gennem de seneste årtier er den sociale ulighed i Grønland steget. Velfærdsinstitutionerne har overtaget mange ansvarsområder som før var familiernes, hvilket kan true børns trivsel og sundhed, dels fordi der er behov for at forældre også tager ansvar, dels fordi velfærdsinstitutioners logik er at behandle sig ud af problemer. Kapitlets pointe er at institutionerne må påtage sig opgaven med at inddrage forældrene og den øvrige lokalbefolkning i løsningen af velfærdsproblemer med fokus på lokale ressourcer, det vil sige gennem sundhedsfremmende tiltag. På den måde kan institutionerne støtte befolkningen i at tage del i ansvaret for sundhed og trivsel på længere sigt. Dette kræver samarbejde mellem befolkningen, institutionerne, organisationerne og forskningen om at skabe selvforvaltning og et godt liv i lokalsamfundene.