Publikationer

Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da undersøgelsen om brugeres oplevelser af sundhedsvæsenet Olesen et al. (2020) havde fokus på folks oplevelser og perspektiver, både gode og dårlige, forekom det vigtigt at skabe en kulturelt tryg og sproglig inkluderende situation for deltagerne, samt have forståelse for en kulturelt forankret opfattelse af sundhed.

Formålet med denne håndbog er at beskrive hvordan vi i de nævnte forskningsprojekter har anvendt Sharing Circles som metode i håb om at kunne inspirere andre til at anvende metoden i fremtidige forskningsprojekter i Grønland. Derudover beskrives erfaringer og observationer fra de to undersøgelser. Denne håndbog vil forhåbentlig kunne inspirere, vejlede og understøtte studerende og forskere i deres arbejde med sundhedsfaglige- og sociale aspekter i dialog med den grønlandske befolkning.

Innuttaasut Peqqissusiannik Ilisimatusarfiup 2019-imi aamma 2020-mi suliniutini assigiinngitsuni marlunni Sharing Circles (kingorna Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinnermik taagorneqartoq) periutsitut atorpaa. Suliniummi siullermi ”Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik atuisut isaannit isigalugu”-mi misissuiffigineqartunik itisiliilluni apersuineq misissuinerup ilusaanut ilaaqqaarpoq.
Peqqinnissaqarfimmilli atuisut misilittagaannik misissuinermi, Olesen et al., (2020), inuit misilittagaat, ajunngitsut pitsaanngitsullu, aamma isiginninnerat qitiutinneqarmata pingaarutilittut isigineqarpoq kulturikkut oqaatsitigullu toqqissisimanartumik akuutitsiffiusumillu tunngaveqarnissaq, kiisalu kulturikkut aallaavilimmik peqqinnermik paasinninnermik paasinninnissaq.

Najoqqutassiornermi matumani siunertarineqartoq tassaavoq ilisimatusaatigalugu misissuinerni taaneqartuni Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinneq periutsitut qanoq atorsimaneripput nassuiassallugu, Kalaallit Nunaanni siunissami ilisimatuussutsikkut misissuinernut periutsip atorneqarnissaanik isumassarsisitsisimassalluta neriuutigalugu. Tamatuma saniatigut misissuinerni taakkunani marlunni misilittakkat takusallu nassuiarneqarput. Neriuppugut najoqqutaq una ilinniartut aamma ilisimatusartut inuiaqatigiit kalaallit oqaloqatigalugit peqqissutsikkut- aamma inooqataanikkut tunngasuni suliaqarnerminni isumassarsiffigalugulu, ilitsersuutigalugulu iluaqutigisinnaassagaat.

Center for Folkesundhed i Grønland har i sommeren 2019 gennemført en kvalitativ pilotundersøgelse, der har undersøgt borgernes oplevelse af det grønlandske sundhedsvæsen.

Formålet med undersøgelsen har været at give et indblik i, hvordan adgangen til sundhedsvæsenet opleves af borgerne, og hvad der er vigtigt for borgerne, når de møder sundhedsvæsenet som brugere. Dermed giver undersøgelsen os et vigtigt grundlag for at arbejde videre med udviklingen af et langsigtet og nationalt design for øget brugerinddragelse og brugerevaluering i det grønlandske sundhedsvæsen - et grundlag, der tager udgangspunkt i borgernes egne perspektiver, og som er kulturel relevant.

Befolkningsundersøgelsen i 2018 er den seneste i en række af fem landsdækkende sundhedsundersøgelser, der er gennemført siden 1993. Befolkningsundersøgelsen i 2018 omfatter 19 af de 38 indikatorer for folkesundheden i Grønland relateret til de indsatsområder som er beskrevet i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II. Disse dækker over befolkningens brug af alkohol og hash, rygevaner, kostmønstre og fysisk aktivitet samt en række forhold i opvæksten med betydning for helbredet langt ind i voksenlivet. Undersøgelsen handler i høj grad også om mental sundhed og trivsel, og der er som noget nyt et særligt fokus på unge og ældre.