Søg på Ilisimatusarfik

Unikke slædehunde fulgte Thule-kulturens inuit fra Sibirien til Grønland

27.11.2019

Læs pressemeddelelse
om Qimmeq-projektet

Qimmeq-projektet har bidraget til et nyt studie, der viser, at inuit medbragte egne hunde helt fra Sibirien over Alaska og til Grønland. Resultaterne publiceres i dag i det ansete engelske tidsskrift "Proceedings of the Royal Society B".

Der er tale om det hidtil mest omfattende studie af slædehundens forfædre, og det har taget et hold forskere under ledelse af dr. Carly Ameen fra Exeter Universitetet i England og ph.d.- studerende Tatiana Feuerborn fra Qimmeq-projektet og GLOBE Instituttet på Københavns Universitet mere end tre år at gennemgå og undersøge alt det kendte arkæologiske materiale af arktiske hunde fra Sibirien, Nordamerika og Grønland.

Der har levet hunde i Nordamerika lige så længe, som der har været mennesker, men vi har ikke tidligere vidst, om Thule-folkets hunde adskilte sig fra de første inuits hunde (i Grønland: Saqqaq og Dorset-kulturens hunde). Tatiana Feuerborn har nu været med til at kaste nyt lys over sagen:

"Vores analyser viser, at de hunde, Thule-kulturens inuit bragte med sig, var forskellige fra tidligere hunde i nordamerikansk Arktis, og at de havde en specialiseret rolle, der bidrog til inuits mobilitet og jagt i et velfungerende samfund".

 

Tatiana Feuerborn besøger Nuuk i forbindelse med Greenland Science Week, og hun vil fortælle om sine resultater torsdag d. 5. december kl. 15.00-16.00, hvor Qimmeq-projektet fremlægger sine resultater i Katuaq.

Kontakt: Tatiana Feuerborn +45 91 11 85 89.

 

Desuden kan man allerede nu på torsdag møde Anders Johannes Hansen fra Qimmeq-projektet torsdag d. 28. november, kl. 19.30 - 21.00, der holder foredrag på Ilisimatusarfik om emnet "Hvad er en grønlandsk slædehund?".

 

Fotoet bedes krediteret: Carsten Egevang / Qimmeq. Billedet kan udelukkende benyttes til omtale af Qimmeq-projektet, mens andet brug skal aftales på forhånd.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere