Unge til FN: Put sprog ind i SDGerne

Unge til FN: Put sprog ind i SDGerne

04.05.2018

Forfatter:
Tina Kûitse

Af Tina Kûitse

Tre unge Ilisimatusarfik studerende Kuluk R. Lyberth, Tina Kûitse og Tukumminnguaq Nykjær Olsen var med til FNs årlige Permanent Forum for de oprindelige folk i New York.

Studerende Ved United Nations

De unges deltagelse i forummet var den afsluttende del af ICC og Saami Rådets treåriges forløb af "Joint Inuit and Saami Youth Capacity Building", hvor formålet med deres deltagelse var at bidrage og komme med anbefalinger til FNs arbejde med oprindelige folks rettigheder.

Hvert år afholder United Nations Permanent Forum for Indigenous Issues (UNPFII) et møde med deltagelse af FNs medarbejdere og institutioner, oprindelige folk, regeringer og mange forskellige organisationer der arbejder med de oprindelige folk. Derudover er forskere som arbejder med oprindelige folk også velkommen til at deltage. Det vigtigste formål med forummet er muligheden for at adressere problemer og udfordringer angående oprindelige folks rettigheder og give anbefaling til FNs organer som arbejder for at sikre oprindelige folks rettigheder verden over.

Dette års forum havde oprindelige folks kollektive rettigheder til land, territorier og ressourcer som hovedemne - samt fokus på FNs bæredygtighedsmål 2030. 

Ved sessionen bragte de unge fokus på den manglende fokus på bevarelsen af sprog - og brugte det grønlandske sprog og deres forskelligheder som eksempel. Dette blev bragt op, da de syntes, at forskellighederne skal officielt anerkendes.

Disse forskelligheder er byernes unikke dialekter og de tre sprog (Nordgrønlandsk-Thuleområde, Vestgrønlandsk og Østgrønlandsk).

"Vores forslag i UNPFII var, at sprog skal være en del af målene til FNs Sustainable development goals (SDGs). Hvis mere rummelighed og lighed skal opnås, må minoritets sprog også læres. 

Vi har lavet forslagene på baggrund af det, vi ser herhjemme - hvor vi oplever, at der er mobning mellem de forskellige sprog og dialekter, samt at der skal være mulighed for bedre hjælp til folk, som har mistet deres modersmål, så vi i fremtiden kan give vores sprog til den næste generation" siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

"Jeg fik meget ud af vores oplevelse i FN. Jeg kan nu bedre se, hvor jeg er på vej hen i fremtiden - da jeg har oplevet det, jeg altid har drømt om at arbejde med" siger Tina Kûitse om turen.

Kuluk R. Lyberth siger selv følgende: "Jeg vil gerne takke ICC med Hjalmar Dahl ved roret for at tilbyde muligheden for at deltage og få erfaring for det internationale arbejde, som ICC arbejder med til hverdag. Jeg håber virkelig, at der vil være lignende tiltag i fremtiden, så unge studerende med interesse for disse emner kan få praktisk erfaring og indsigt i de relevante institutioner, som FN og Arktisk Råds arbejde - som vi jo også deltog i tidligere. Igen tusind tak til ICC".



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere