Søg på Ilisimatusarfik

Stem på kortfilmen "Piniartoq"

01.09.2021

Qimmeq-projektet om den grønlandske slædehund, som er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum, har produceret 5 kortfilm med portrætter af grønlandske slædekuske. Kortfilmene er tidligere blevet anerkendt på internationale filmfestivaller i USA (Seattle og Montana) og Odense (OFF2019).

Nu er portrættet af erhvervsfangeren Martin Madsen og hans hunde fra Ittoqqortoormiit igen blevet aktuelt for sin høje kvalitet. Ekko er Danmarks førende filmmagasin, og følges af den professionelle branche af internationale kritikere og filmfolk.

Ekko er altså en del af Danmarks filmbranche, som igennem flere årtier har haft et højt internationalt renomme, og som der nu indstiller vores film blandt de bedste danske talenter. Det er ikke alene en flot anerkendelse af filmen, men også af Martin Madsen og den grønlandske hundeslædekultur.

For alle involverede i Qimmeq-projektet, er det også dejligt at filmbranchen hylder vores film fra Ittoqqortoormiit. Det havde vi aldrig drømt om, da projektets filmfolk frøs om fingrene i marts måned for et par år siden.

Hvis folk stemmer på kortfilmen, og den bliver på top-20-listen i 10 uger endnu, kan den blive nomineret til Ekko Shortfilm Awards, som fejrer de bedste dansk kortfilm i november.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere