Søg på Ilisimatusarfik

Safe Space i skolegården i Atuarfik Kilaaseeraq, Maniitsoq

01.12.2020

Den 04. november åbnede Safe Space i Maniitsoq. I blæst og sne stod det store legetårn færdigt i skolegården beklædt med de unges fotografier. Fotografier der samtidigt indgik i de unges Memory Books, som for bare en uge siden blev projeceret op på facaden på Ilisimatusarfik.

Selvtillid og social omsorg kan formidles via fotos, der er med til at skabe et fælles trygt rum i skolegården i Atuarfik Kilaaseeraq. Igennem at skabe et fælles, trygt læringsrum med tid til at lytte og skabe sammen, indgik de unge i flere forudgående workshop med fokus på:

  • Retten til ikke at være bange
  • Retten til sikkerhed og beskyttelse
  • Retten til at passe på hinanden
  • Retten til at huske og til selv at fortælle historien om sig selv
  • Retten til selvbestemmelse og medbestemmelse
  • Retten til kreativitet og livsudfoldelse

Safe Space tager afsæt i Atuarfik Kilaaseeraq og Qeqqata Kommunias vedvarende bestræbelser for at sikre alle unge et trygt liv i et godt fællesskab. Dette foregår i godt samarbejde med Ilisimatusarfik omkring forskning og læring.

I årene fra 2017 til nu har forskningsprojektet Kunst og Sociale Fællesskaber initieret af professor i psykologi Peter Berliner, støttet af Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd og projekt Siunissaq i samarbejde med unge i Maniitsoq, ledelse og lærere på Atuarfik Kilaaseeraq, kunstnere, psykologer, sexologer og studerende ved Ilisimatusarfik gennemført workshops.

Safe Space står nu som et vartegn i skolegården med afsæt i børns rettigheder. Fotografierne vil de næste mange år være til glæde for alle børn i skolegården og samtidig række ud mod hele byen.

Safe Space er støttet af: Qeqqata Kommunia, Atuarfik Kilaaseeraq, Ilisimatusarfik, Grønlandsfonden, Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond, Susi og Peter Robinsohns Fond og Siunissaq.

Kontaktinfo:



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere