Søg på Ilisimatusarfik

Ny master i journalistik

18.09.2020

Deadline
16.11.2020

I begyndelsen af næste år, sidst i januar, starter der en ny uddannelse på Ilisimatusarfik, som hedder master i journalistik. Det er Afdeling for Journalistik, der starter den nye uddannelse.

"Selvom der er mangel på dobbeltsprogede journalister i samfundet, er der for få ansøgere til bacheloruddannelsen i journalistik i de seneste år. Derfor ønsker vi at starte masteruddannelsen i journalistik for at sikre at samfundet har uddannede journalister nok i fremtiden".

Uddannelsen er en videreuddannelse på 2 år, som man kan tage på deltid ved siden af sit arbejde. Uddannelsen kræver, at ansøgere har en anden uddannelsesbaggrund, så som bachelorer som lærere, pædagoger, politibetjente, av-teknikere eller folk med bachelor- eller diplomuddannelser i andre faggrupper.

Den profil der søges. er en voksen ansøger, der har erhvervserfaring og som har disciplin.

"Da en masteruddannelse er en kompetenceuddannelse, er det vigtigt at ansøgerne kan følge med i en undervisning, der kræver pensum og en del øvelsesopgaver".

Kravene er også at ansøgere har kundskaber i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk i tale og skrift.

Du kan få yderligere oplysninger på http://uni.gl/ti-master, eller ved at tage kontakt pr. mail: naja@uni.gl eller ringe til tlf. +299 38 56 00.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere