Medier i Grønland 2018

Medier i Grønland 2018

14.11.2018

En ny rapport fra Ilisimatusarfik har undersøgt nyhedsindholdet og brugen af kilder i grønlandske nyhedsmedier. Her præsenterer forfatterne bag rapporten nogle af resultaterne

Af Signe Ravn-Højgaard, Naimah Hussain, Naja Paulsen, Mariia Simonsen og Ida Willig

Nyhedsmedier er vigtige for den offentlige samtale. RapportenTusagassiuutit 2018 er en kortlægning af de grønlandske nyhedsmedier lavet af Tusagassiornermut Immikkoortortaq/Afdeling for Journalistik, Ilisimatusarfik. Projektet er støttet af Ilisimatusarfik, Grønlands Forskningsråd og Departementet for kultur, uddannelse og kirke, og planen er at lave en opfølgning hvert andet år. Denne kronik fortæller om nogle af konklusionerne fra rapporten. Vi håber kronikken (og rapporten der kan hentes på uni.gl) kan bruges til at få en god debat om medier og demokrati. 

Medielandskabet i Grønland tegnes i høj grad af KNR og mediehuset SermitsiaqAG, som er de største leverandører af nyhedsindhold. Der er dog også en række mindre udgivere, f.eks. af magasiner samt mindre lokalmedier der bidrager med indhold. Overordnet set er Grønland præget af få og - i en international sammenhæng - små medier med en forholdsvis bred dækning i forhold til befolkningens størrelse. 

Medieforbruget i Grønland er stort, når vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande. Omkring 90% af befolkningen ser Qanorooq mindst én gang om ugen, og omtrent det samme gælder for KNR's radioavis. 35% af mediebrugerne får primært deres nyheder fra netmedier, og sermitsiaq.ag er det grønlandske nyhedsside med flest visninger. Befolkningen i Nuuk har andre medievaner end den øvrige del af befolkningen, og unge bruger flere digitale medier end ældre. 

Undersøgelsen af nyhedsindholdet i grønlandske medier omfatter det redaktionelt bearbejdede nyheds- og aktualitetsstof, og omfatter derfor ikke f.eks. politiske debatprogrammer eller portræt-artikler. De største nyhedsproducenter, når man ser på antallet af nyheder dagligt, er netavisen sermitsiaq.ag og KNR’s radioavis, men der bliver også produceret mange nyheder til knr.gl, i Qanorooq og i de to ugeaviser AG og Sermitsiaq. 

Det er vigtigt, at de journalistiske medier tilbyder befolkningen forskellige typer af nyheder med forskellig bearbejdningsgrad. Det er også vigtigt, at befolkningen bliver informeret om politiske beslutninger, og bliver opdateret om situationen i udlandet. Ligeledes er det vigtigt, at nyhedsmedierne giver baggrund og perspektiv til begivenheder, og graver historier frem som ellers ikke ville komme frem. Undersøgelsen viser, at bearbejdningen af nyhedshistorierne er meget forskellig i de grønlandske nyhedsmedier.

De fleste nyheder tager afsæt i pressemeddelelser eller andre kilder, og de er bearbejdet meget lidt eller slet ikke. De færreste er nyheder, redaktionerne selv har gravet frem. Vi ser det samme i lande, der har brugt samme eller lignende metoder til at undersøge indholdet i deres nyhedsmedier. Undersøgelsen”The Quality and independence of British Journalism” , foretaget af Cardiff University af de største britiske nyhedsmedier, finder f.eks., at 88% af nyhedshistorierne i aviser og 82% af nyheder i radio, tv og net kommer fra pressemeddelelser eller fra andre medier. Selv om grønlandske redaktioner er små, og skal bruge mange ressourcer på versioneringer og oversættelser, ligner sammensætningen af det, de producerer, den samme som vi finder i et stort land med mange flere journalistiske ressourcer. Mediebilledet i Grønland ligner altså på mange måder mediebilledet i mange europæiske lande. 

I årets rapport har vi kigget særligt på kilderne i nyhedsmedierne. Der er kilder i langt de fleste nyhedshistorier (79%). Lidt mere end to tredjedele er mundtlige kilder, mens en lille tredjedel er skriftlige kilder. Politikere fra Inatsisartut og Naalakkersuisut fylder mest i nyhedsbilledet. Når vi ser på hvilke partier politikerne stammer fra, er der flest politikere fra koalitionen og færrest fra oppositionen. Det stemmer helt overens med det billede man ser i andre lande. Det er nemlig helt normalt at regeringspartier får mere taletid end oppositionen, fordi de typisk kommer med flest udspil og bliver holdt ansvarlige for regeringsførelsen. 

På ét punkt skiller Grønland sig ud i forhold til mange andre lande. Globalt set udgør kvinder ca. 25% af kilderne i nyhedsmedier, mens kvinder i Grønland udgør omkring 33% af kilderne. Dermed bruger grønlandske nyhedsmedier flere kvindelige kilder end i f.eks. de andre nordiske lande. 

Et sidste resultat fra indholdsanalysen vi vil fremhæve er, hvilken rolle kilderne spiller i nyhedshistorierne. Inden for journalistik taler man om tre kildetyper: Erfaringskilden, der fortæller om sine egne oplevelser (f.eks. fritidsfangeren der har oplevet at der bliver flere eller færre torsk); partskilden, der har interesser i sagen (f.eks. formanden for en fangerforening eller talsmanden for Royal Greenland, der begge har økonomiske interesser i form af kvoter) og endelig ekspertkilden, der ikke har særinteresser (f.eks. biologen der følger ændringer i torskebestanden). I nyhedshistorierne i de grønlandske nyhedsmedier udgør partskilder langt den største del af kilderne. Herefter følger erfaringskilderne, og den mindst brugte kildetype er ekspertkilderne. 

Da rapporten blev fremlagt, kom der mange forklaringer på hvorfor dette er tilfældet, og der kom også forskellige synspunkter frem om det overhovedet er et problem, at det er sådan. Der blev også talt om unge menneskers forhold til nyheder og nyhedsmedier, og hvor vigtigt det er at unge i Grønland er koblet på nyhedsstrømmen og bliver klædt på til at deltage i den demokratiske proces. Der er flere resultater og optællinger at læse i rapporten, men her har vi fremhævet de fire vi præsenterede ved offentliggørelsen. Vi håber at debatten om medier og demokrati ikke vil stoppe her.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere