Et partnerskab mellem Grønland & Finland

Et partnerskab mellem Grønland & Finland

03.12.2018

Skrevet af
Ivaaq Kriegel

To studerende Ane Sofie Løvstrøm og Navarana Kristensen, og to undervisere Ivalo Abelsen og Ivaaq Kriegel fra Institut for Læring i faget Kunst og Arkitektur tog turen til Finland for at besøge et universitet og en folkeskole

1

Fra venstre: David Yoken, Ivalo Abelsen, Ivaaq Kriegel, Antonella Storti, Ane Sofie Løvstrøm og Navarana Kristensen 

Turku University of Applied Sciences i Finland (TUAS) og Institut for Læring på Ilisimatusarfik har et godt samarbejde i Nordplus - og i den forbindelse har Institut for Læring været i Finland arrangeret af TUAS senior musik-lektor David Yoken. Det hele foregik fra d. 05. - 10. november 2018 i byen Turku i Finland, hvor fokus var på at udveksle viden inden for uddannelsesverden - især i fagområder indenfor kunstneriske ressourcer.

Vores tur startede dog med, at vi tog forbi Danmark, hvor vi fik mulighed for at besøge læreruddannelsen på Professionshøjskole Absalon - arrangeret af lektor Peter Hersted. Her besøgte vi Absalons campus i Roskilde og i Vordingborg. Vores to studerende fik mulighed for at observere international undervisning i faget Æstetik. Turen gennem Danmark blev også brugt til at besøge folkeskolen Askov Skolen i Køge, hvor vi mødtes med læreren Lise Bencard: Hun fortalte, hvordan folkeskolen Askov Skolen kører - og hun viste os, hvordan skolen er struktureret.

Vi besøgte også det moderne kunstmuseum Arken, hvor vi fik mulighed for at se Van Goghs værker og Ugo Rondinones drømmelandskab beboet af 45 naturtro klovne.

Under vores besøg i Finland besøgte vi Turku University of Applied Sciences og folkeskolen Pääskyvuoren koulu - her observerede vi undervisningsforløb på Turku - Art academy. Besøget gav os et indblik i, hvordan vi kan hente inspiration fra deres måde at køre undervisningen på, og hvordan vi kan gøre brug af den nye viden til at udvikle vores undervisning på Institut for Læring.

Vi blev f.eks. inspireret, da vi var med til et aften arrangement på Art akademi, hvor de studerende arrangerede åbent hus. Til arrangementet var der både kunstudstilling, danseforestilling og teaterforestilling, som var åben for alle. Det er noget, som vi i Grønland kan lade os inspirere af - så vores egne studerende viser noget, som de har lavet i løbet af deres uddannelse.

2

Åbent hus / aften arrangement

3

Danseforestilling til aftenarrangementet

Besøget på folkeskolen Pääskyvuoren koulu

Besøget på folkeskolen Pääskyvuoren koulu var arrangeret af skoleleder Erkki Rötkönen. Under besøget fremlagde vores to studerende for 4. klasseselever om Grønland - vi havde f.eks. taget vand med fra indlandsis, så eleverne fik mulighed for at smage lidt af vores berømte indlandsis. Besøget på folkeskolen Pääskyvuoren koulu blev også brugt til at observere et undervisningsforløb, hvor eleverne fra Finland og elever fra Bangladesh bruger VR (virtuel realitet) til at lave noget sammen i et undervisningsforløb. Det er et ret nyt område indenfor skoleverden - at se hvordan man bruger VR til at styrke samarbejdet mellem to forskellige kulturer. Som de også siger, så er formålet med at eksperimentere med finske og bangladeshiske elever at skabe nye måder at lære på - og studere fremtidige færdigheder, internationalitet, sprog og matematik.

4

Virtual Reality i undervisningen på folkeskolen Pääskyvuoren koulu 

5

Undervisere fra Ilisimatusarfik Turku University of Applied Sciences og folkeskolen Pääskyvuoren koulu observerer elever fra Finland og Bangladesh arbejde med Virtual Reality

Fremlæggelsen om Grønland og grønlandsk kunsthistorie

Om torsdagen holdte vores to studerende og underviser Ivalo Abelsen fremlæggelse om Grønland, grønlandsk kunsthistorie, og om kunstforeningen KIMIK. Fremlæggelsen foregik på Art Akademi med deltagelse af studerende og undervisere. Foredraget startede med, at de studerende Ane Sofie Løvstrøm og Navarana Kristensen fortalte om Grønland, og underviser Ivalo Abelsen afsluttede foredraget med grønlandsk kunsthistorie.

6

Studerende Ane Sofie Løvstrøm og Navarana Kristensen fremlægger om Grønland

Fremtiden med at styrke netværksmuligheder mellem Finland og Grønland

Turen til Finland har givet os mulighed for at se universitet i Turku og folkeskolen Pääskyvuoren koulu - og den mulighed har givet os indtryk af, hvordan skoleverden kører i Finland. Under turen har vi fået rigtigt mange indtryk af, hvordan man kan styrke kunst og kreativitet med forskellige udtryksformer - og turen har givet os en rigtig god mulighed for at styrke vores netværk og udveksle viden med hinanden omkring, hvordan vi kan styrke vores undervisning og læring i vores arbejde på Institut for Læring.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere