Aviaja Lyberth Hauptmann optaget i Det Unge Akademi
01.06.2022
Det Unge Akademi i Danmark har netop optaget 9 nye medlemmer - alle fra forskellige fagområder.
Efter denne optagelsesrunde er endnu et universitet repræsenteret - denne gang Ilisimatusarfik.
Det er Aviaja Lyberth Hauptmann fra Ilisimatusarfik, som er blevet optaget i Det Unge Akademi som nyt medlem.
Et kæmpe stort tillykke til Aviaja.
Det Unge Akademi er en selvstændig enhed under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og blev oprettet i 2011 som et nyt videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.
Akademiet er tværvidenskabeligt og beskæftiger sig bl.a. med forskningspolitiske emner, forskningsformidling til et bredt publikum og tværfagligt samarbejde.