Artikel: Patient participation in healthcare practice in Greenland

Artikel: Patient participation in healthcare practice in Greenland

01.06.2018

Artiklen vurderer patient-
inddragelse i sundhedspraksis

Af Tine Aagaard

Forskellige former for bruger- og patientinddragelse er udbredt i sundhedsvæsener i de fleste vestlige lande.

Formålet med denne artikel er kritisk at vurdere de aktuelle betingelser for patientinddragelse i sundhedspraksis i Grønland og at pege på muligheder for udvikling.

Patienters perspektiver på deres hverdagsliv med sygdom og deres muligheder for deltagelse under indlæggelse undersøges i forhold til betingelserne i et hospitalsvæsen, der er domineret af biomedicinsk praksis. Teoretisk argumenteres der for, at begrebet 'deltagelse' er at foretrække frem for begrebet 'inddragelse' i sundhedspraksis.

Det studie, som artiklen refererer til, viser, at der er flere mulige områder for udvikling, som er indbyrdes forbundne: de strukturelle rammer for hospitalspraksis, inklusive de professionelles muligheder for at håndtere patienternes deltagelse, og patienternes muligheder for at håndtere hverdagslivet under indlæggelse.

Konsekvenser af det biomedicinske hegemoni diskuteres i forhold til WHOs bredere tilgang til sygdom og sundhed og i forhold til de stadigt eksisterende postkoloniale spor af magt og hierarki.

Til sidst argumenteres der for, at patientdeltagelse under indlæggelse vil fremme både patienternes daglige livsførelse med sygdom, de professionelles kulturelle viden samt demokratisering af sundhedssektoren. Sådanne forandringer kan forbindes til en mere omfattende demokratisk samfundsmæssig udvikling - i Grønland såvel som globalt.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere