Sprog & uddannelse i Nuuk
01.04.2022
Adjunkt Christoph Hare Svenstrup har fået en bevilling fra Grønlands Forskningsråd til at lave en undersøgelse til forskningsprojektet Sprog & uddannelse i Nuuk.
Projektet er en undersøgelse af sammenhængen mellem sprog og social mobilitet blandt unge i Nuuk - og projektet er planlagt til at løbe over 2 år med dataindsamlinger i august, september og oktober 2022 og 2023.
Projektets målgruppe er ifølge Christoph Hare Svenstrup unge under uddannelse.
Det er håbet, at undersøgelsens resultater kan sige noget om, hvilke sproglige udfordringer de unge møder, når de har intentioner om at tage en længerevarende (boglig) uddannelse.
Resultatet af undersøgelsen vil kunne sætte fokus på, hvordan uddannelsessystemet bedre kan tage imod disse unge og ruste dem bedre til deres valgte uddannelse.