Søg på Ilisimatusarfik

Det store svigt

01.04.2022

- de bagvedliggende data, empiri og fortællinger - oplæg til uddannelsesseminariet d. 2. marts

Lars Demant-Poort, ph.d.
Institut for Læring

Se, det kunne lyde som titlen på en dårlig roman fra 1970'erne. Men den bagvedliggende historie handler om, hvordan samfundet og systemet her i Grønland udviser et monumentalt svigt og manglende ansvar for generation efter generation af børn i grundskolen.

Når vi her til lands laver lovgivning, der berører skolelivet for de mere end 7000 folkeskoleelever - så sker det på baggrund af afgangskarakterer og resultater fra trintest. Det er udgangspunktet for Uddannelsesplanen og for de bekendtgørelser, der sætter rammerne for elevernes skoleliv.

Så lad os begynde med karaktererne: på tværs af stort set alle fag (grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og så videre) ses et jævnt ringe resultat - det landsdækkende gennemsnit ligger pænt under middel. Et forsigtigt skøn peger på, at elever der forlader folkeskolen ikke har opnået det udbytte af ti års undervisning både de selv har krav på, og vi som samfund har et ønske om.

Når eleverne efter 10 år skal til de afsluttende prøver, bliver de vurderet ud fra GGS-skalaen - men bagved den votering censor og eksaminator foretager ligger også en forventning om, at eleverne har tilegnet sig den viden og de færdigheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen om trinformål samt fagformål og læringsmål fra 2003.

Når karakterniveauet udviser en lav nedadgående trend, så bliver der ledt med lys og lygte efter svar - og ofte bliver opmærksomheden rettet mod de vilkår, mange elever vokser op i eller mobning, eller at eleverne har haft meget fravær.

Nu vender vi fokus fra samfundets og systemets perspektiv, og tager eleven Paninnguaq ved hånden gennem hendes 10 år i folkeskolen - med særlig fokus på faget matematik. Paninnguaq er en opdigtet figur, der er formet af 10 års forskningsfokus på folkeskolen, og før det 10 års praksiserfaring fra folkeskolen.

Der har været skriftlig afgangsprøve i skriftlig matematik; Paninnguaq har fået et 'Fx' - hun har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve i matematik. Det på trods af at hun har været til samtlige afholdte undervisningslektioner i matematik gennem alle ti år. Paninnguaq er vokset op i et hjem, hvor forældrene har ernæret sig som rengøringshjælp (moderen) og fisker (faderen). Forældrene har ikke haft mulighed for at støtte Paninnguaq fagligt - men de har sørget for, at hun har passet sin sengetid, og at hun har fået en sund kost.

Nu kigger vi så tilbage på, hvilke rammer skolen har givet, for at Paninnguaq kunne lære det, hun blev prøvet i ved afslutningen efter 10. klasse.

Mellem 1. og 3. klasse blev Paninnguaq undervist af en førskolelærer, uddannet i 1980'erne. Paninnguaq husker, at de lavede mange +opgaver på kopiark. Mellem 4. og 7. klasse blev Paninnguaq undervist i matematik af en uddannet lærer, med linjefag i grønlandsk og billedkunst. Denne lærer fortalte under et interview, at undervisningen i løbet af et skoleår fulgte bogsystemet Matikkut, hvor bog 'A' skulle være færdig inden jul, mens bog 'B' var bærende for undervisningen fra jul til sommer. Målet var ikke, at eleverne rent faktisk havde lært at gange og forstå geometri. Det var overgangen mellem bog A og bog B, der var målet - fordi andet vidste læreren ikke. Lærerens didaktiske uddannelse lå i to helt andre fag. Lærerens kollega i 8. klasse var dog uddannet matematiklærer, men måtte ikke undervise på mellemtrinnet, fordi det ville kræve ekstra ressourcer i forbindelse med skemalægningen.

I 8. og 9. klasse blev Paninnguaq så undervist af en uddannet matematiklærer, der var blevet ansat på skolen i begyndelsen af 8. klasse. Denne lærer havde i løbet af de to år et fravær på 30%. Paninnguaqs klasse fik ingen vikarer i de timer, da de gik i ældstetrinnet - og der ikke var økonomi i kommunen til vikardækning gennem alle 10 år.

I 10. klasse fik Paninnguaq og hendes klassekammerater en ny matematiklærer. Læreren var helt nyuddannet og havde en masse ideer til spændende undervisning. Eleverne var glade for hende, og Paninnguaq følte hun lærte noget. Læreren blev imidlertid i løbet af efteråret mødt med modstand fra sine kolleger, der ikke mente, at hendes ideer var måden at undervise i matematik på. Læreren forlod sin stilling som lærer ved skolen efter fem måneder. De sidste fire måneder af Paninnguaqs skoletid blev undervisningen i matematik foretaget af en lærer, der nu havde alt for mange timer.

Paninnguaq fik et 'Fx' ved afgangsprøven - et 'Fx' gives for "den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål".

Det første systemsvigt sker i Paninnguaq første år i skolen - hos den første lærer hun møder, der underviser hende i matematik. Denne førskolelærer kommer helt uden de forudsætninger, der skal til for skabe et grundlæggende fagligt fundament hos eleverne. Her ligger svigtet helt overordnet to steder - hos den del af systemet der sætter rammerne for skolens undervisning – hvilket minimums uddannelsesniveau kan vi kræve af dem, der skal undervise vores børn. Og så ligger det hos skoleledelsen, der har vurderet, at en førskolelærer har de rette fagdidaktiske kompetencer til at undervise kvalificeret i matematik i folkeskolens yngstetrin.

Det næste systemsvigt ligger i mellemtrinnet. Læreren er nu læreruddannet, men med linjefag i helt andre fag end matematik - og læreren følger matematikbogen blindt uden hensyntagen til, hvordan de enkelte elever lærer. Svigtet på mellemtrinnet ligger i, at skolen ikke har 'tilladt', at den lærer der rent faktisk har kompetencerne (i 8. klasse) får mulighed for at undervise på mellemtrinnet. 'Det er administrativt for svært at organisere' er forklaringen fra skolelederen.

Det tredje systemsvigt i Paninnguaqs skoletid ligger i 8. og 9. klasse, hvor Paninnguaq endelig får en uddannet matematiklærer. Læreren er lige blevet ansat på skolen, men det viser sig hurtigt, at læreren har et stort fravær, der påvirker elevernes undervisning. Samme lærer forlod sin tidligere skole på grund af et stort fravær. Fraværet fortsatte på Paninnguaqs skole. Svigtet ligger her i, at skolen reelt tillader, at læreren kan fortsætte med at undervise i matematik på trods af et massivt fravær. I 10. klasse møder Paninnguaq det fjerde systemsvigt - en ung nyuddannet lærer med mange ideer til at gøre undervisningen i matematik vedkommende og interessant for eleverne bliver tromlet ned af det etablerede lærerkollegie. Den nye lærer bliver 'mobbet', fordi hun tør tænke undervisning anderledes.

På tværs af Paninnguaqs 10 år i folkeskolen ligger det femte systemsvigt (i skolen) - der er ingen, der følger op på historikken af svigt - hvilket betyder, at Paninnguaq ved den skriftlige prøve i matematik bliver vurderet ud fra, at hun burde have modtaget kvalificeret undervisning i matematik gennem 10 år i folkeskolen. 

Paninnguaq står ikke alene med de oplevelser, hun har haft i skolen. At den enkelte skole tilsyneladende ikke prioriterer en faglig kvalificeret undervisning af administrative årsager er ikke kun et lokalt forhold. På nationalt niveau udgiver Uddannelsesstyrelsen hvert år hæftet 'Folkeskolen', der er det eneste statistiske materiale om folkeskolen - udover karaktererne. I 'Folkeskolen' bliver lærernes faglighed udelukkende prioriteret og beskrevet ud fra følgende tre forhold: har læreren en læreruddannelse; er læreren timelærer (dvs. ingen læreruddannelse); og om læreren kan undervise på grønlandsk. Det der synes at være en succes for de nationale opgørelser er altså, om lærerne har en uddannelse, og om de kan undervise på grønlandsk. Det vil sige, at der på tværs af alle skolerne i landet ikke udvises interesse for den enkelte lærers faglighed i feks. matematik eller engelsk - ej heller om det er en uddannet matematiklærer, der underviser i matematik, eller en engelsklærer der underviser i engelsk. I skoleloven (fra 2012) bliver der heller ikke skelet til lærernes faglighed.

Gennem Paninnguaqs skoletid er det gået galt mange steder - og spørgsmålet der med rette burde stilles er, om Paninnguaqs 'Fx' burde være givet systemet.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere