Søg på Ilisimatusarfik

Nordic Summer University i Letland

01.11.2017

Skrevet af sygeplejestuderende Parnuuna Eriksen på 7. semester

 

Her i sommers deltog jeg i en uges Nordic Summer University, som jeg var med til for anden sommer i træk - og det er en fantastisk mulighed for studerende. Det var spændende at være med i år, fordi jeg havde valgt International Relations og Human Rights som studiegruppe.

Nordic Summer University (NSU) er et nordisk netværk for tværfaglig undersøgelse og forskning. Det er en uafhængig akademisk institution, der organiserer symposier, som trækker internationale deltagere på tværs af discipliner i de nordiske og baltiske lande. NSU fungerer fundamentalt som en generator af ideer. Det søger at udvikle videnskabelige og innovative initiativer ved at opbygge internationale netværk og lokalsamfund, der beskæftiger sig med tværfaglige forskningsundersøgelser og kritisk tænkning. NSU er et ikke-hierarkisk miljø, der er kunstere, BA-, kandidat- og ph.d.-studerende, forskere og andre fagfolk, som deltager i NSU. Aktiviteterne i NSU består af tematiske studiegrupper, der hver især mødes regelmæssigt inden for Norden og Baltikum i sommeren og vintersæsonen over en treårsperiode.

Letland

Onsdag morgen tog jeg metroen til Kastrup Lufthavn - og ved gaten mødte jeg danske NSU deltagere, som jeg kendte fra sidste år. Da vi ankom til Riga (hovedstad i Letland), blev vi hentet med bus, hvor jeg mødte andre NSU deltagere og blev kørt til en lille aflang by, som hedder Saulkrasti.

Da vi kom til Saulkrasti, fik vi nøglen til vores campingvogne. Næsten alle deltagere boede i campingvogne, og det var det store emne hele ugen. Nogle fik gode campingvogne, nogle fik mindre gode, og andre fik så dårlige campingvogne, at de blev nødt til at have plastik ud over campingvognen, så der ikke kom vand ind. Men alle 167 deltagere havde det sjovt. 

I NSU er der ni studiegrupper og en børnegruppe, hvor deltagernes børn bliver passet. Studiegrupperne starter kl. 09.00 og slutter kl. 15.00 - og alt foregår på engelsk. Hver dag kl. 15.30 er der oplæg i den store sal for alle, og derefter er der aftensmad og kulturelle programmer. Her fik vi bl.a. set lettisk folkedans og et a cappella pigekor. 

I vores studiegruppe var der forskellige oplæg om International Relations og Human Rights. Der var bl.a. oplæg om religion og etnicitet i polske folkeskoler, hvordan man forstår menneskerettigheder, de danske soldaters sikkerhed i forhold til krig, og relationerne til andre lande.

Jeg blev spurgt flere gange, hvordan jeg var endt i denne gruppe som sygeplejestuderende, da de ikke rigtig kunne se sammenhæng mellem sygepleje og internationale relationer og menneskerettigheder. De fik en kort forklaring omkring det grønlandske sundhedsvæsens relation til Danmark og Island og om patientrettigheder. 

Miljøet i NSU er altid godt, der er et godt sammenhold både hos voksne og børn. Hvert år er der generalforsamling, hvor man vælger, hvilke studiegrupper der skal være til næste år, og hvert land har en repræsentant, hvor Grønland er sat sammen med Island og Færøerne. 

Søndag er altid hviledag, hvor man har mulighed for at tage til en anden by - hvor der er arrangeret tur- og retur bus. Jeg tog til Sigulda, hvor Gauja National park ligger - og derefter tog vi til Castle. Om aften var der picnic nede ved stranden. 

Traditionen tro er der fodbold den sidste dag, jante vs. dante (Humanities vs. Social Sciences), og efter det var der gallamiddag med dans med lokale musikere, der spillede hele aften. 

Man møder rigtig mange mennesker fra Norden og de baltiske lande med forskellige baggrunde i NSU.

Det har været et lærerigt ophold - og jeg kan kun anbefale andre at prøve at deltage i NSU.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere