Søg på Ilisimatusarfik

Strategiplan for Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik

Strategiplan for Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik for perioden 2019 - 2022

1. Indledning

Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik blev etableret i 2014, efter det daværende Ilimmarfik-instituttet blev delt i to. De to professionsrettede bacheloruddannelser i hhv. Journalistik samt Sociale Forhold er sammen med Samfundsvidenskab de ældre uddannelser. Fra 2015 har instituttet også udbudt en erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau - og fra efteråret 2018 er der opstartet en ny bacheloruddannelse i Jura, offentlig ret. Instituttet har en kandidatgrad i Samfundsvidenskab, er med i det vestnordiske program West-Nordic Studies, og har tilknyttet et antal ph.d.-studerende. Dertil er der kursustilbud indenfor det sociale og det erhvervsøkonomiske område.

Instituttet består i dag af 5 afdelinger: Afdeling for Journalistisk; Afdeling for Jura, offentlig ret; Afdeling for Økonomiske & Erhvervsmæssige Studier; Afdeling for Sociale Forhold, samt Afdeling for Samfundsvidenskab. Tilsammen er der i efteråret 2018 18 fuldtidsansatte, samt omkring 20 forskere tilknyttet på forskellig vis. Dertil kommer en række tilknyttede undervisere - både lokale og internationale. 

Instituttet arbejder kontinuerligt på at udvikle sin forskningsandel og intensivere udviklingen af sin forskningsbaserede undervisning. Et vigtigt led i denne tilgang er denne strategiplan, som er instituttets første. Strategiplanen er fastlagt til at dække perioden 2019 - 2022, og den funderes i eksisterende forskning ved instituttet, samt i universitetets strategiplan for perioden 2015 - 2020. 

Det er på nævnte grundlag, vi fremlægger denne strategiplan - herunder vores målsætninger for perioden 2019 - 2022.

2. Vision og mission

Ilisimatusarfiks uddannelser skal bygge på forskning, og de skal være på forkant med udviklingen i Grønland indenfor de respektive fagområder og på den måde skabe samfundsrelevant viden. Derfor har Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik som overordnet vision at bidrage til et innovativt, bæredygtigt, demokratisk og socialt sammenhængende Arktis.

Vores mission er derfor at understøtte forskningen samt den forskningsbaserede undervisning, så den får sin naturlige og påkrævede udvikling. Vi ønsker at udvikle professionelle arbejdsformer, der i teori og praksis er tilpasset den grønlandske og arktiske kontekst. Akademisk frihed og retten til kritisk stillingtagen er de væsentlige kerneværdier i vores produktion af viden.

Vores vision og mission genspejles i en forskningsmæssig orientering, en uddannelsesmæssig orientering, i samfundsrelevans og talentudvikling - således som beskrevet i nedenstående målsætninger.

3. Instituttets forskningsmæssige orientering

Instituttets nuværende undervisnings- og forskningsprofil er funderet i en række klassiske videnskabsfelter, der bygger på følgende forskningsmæssige orienteringer:

  • Grundforskning med henblik på at udvikle teorier og metoder af særlig relevans for Grønland og de arktiske samfund. 
  • Tværvidenskabelig og refleksiv, dvs. epistemologisk åben forskning, hvor man er i en løbende og konstruktiv dialog med det omkringliggende samfund.
  • Udvikling af strategiske nedslagspunkter som understøtter demokratisk funderet, innovativ og bæredygtig samfundsudvikling, der strækker sig fra det lokale til det internationale og globale.

3.1. Den forskningsstrategiske retning

Ilisimatusarfik, og dermed Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, er funderet i det arktiske og det grønlandske samfund. Denne placering er vores grundlæggende eksistensberettigelse og derfor vores arbejdsfokus også forskningsstrategisk.

Instituttet har i dag en bred sammensætning af forskere, som samarbejder både internt på instituttet, såvel som på tværs i det grønlandske forsknings- og samfundsmiljø. Der arbejdes internationalt i mindre og større forskningsprojekter, og der er samarbejde med universiteter i mange lande.

Instituttet er qua sin størrelse afhængigt af og prioriterer derfor højt sit samarbejde med videnskabelige institutioner og forskere udenfor Grønland.

Disse samarbejder er med til at understøtte og udvikle vores forskningsstrategi, hvilket gøres på to måder: dels samarbejde gennem forskningsprojekter, dels gennem aftaler med individuelle forskere om tilknytning til instituttet.

Med udgangspunkt i instituttets nuværende forskning og aktuelle forskningsplaner, kan der identificeres seks forskningstemaer. Disse temaer går på tværs af instituttets afdelinger, og kan i tilfældig rækkefølge beskrives som:

i) Klima, miljø og livskraftige by- og lokalsamfund

De arktiske lande kendetegnes ved by- og lokalsamfund, der strækker sig over store afstande, ved en lille befolkning og en økonomi der er baseret på fiskeri, turisme og i mindre omfang landbrug. Dette skaber store udfordringer mhp. kommunikation og transport, og samtidig sker der store demografiske og institutionelle forandringer - med vækst i byerne og tilbagegang i bygderne, øget ulighed, gentrificering og andre sociale og erhvervsmæssige udfordringer.

Centrale forklaringer på udviklingen er globalisering og klimaændringer, hvorved samspillet mellem natur og mennesker, ændrede levevilkår, samfundsmæssig usikkerhed og nye muligheder i forståelsen af fællesskaber og erhverv, er forskningsemner af stor relevans. Instituttet deltager dertil i forskningsprojekter om maritim sikkerhed, som bl.a. har til hensigt at bidrage til udvikling af eftersøgnings- og redningsaktioner.

Arbejdet med at forstå de sociale dynamikker omkring by- og lokalsamfundsudvikling i det arktiske, herunder at bidrage til udviklingsprocesser for livskraftige lokalsamfund, er vigtige temaer i vores forskning nu og fremadrettet.

ii) Migration, unge og uddannelse

Det grønlandske samfund har uddannelsesmæssigt bevæget sig langt fremad over de seneste årtier. Samtidig er der store udfordringer i, at så mange unge ikke opnår grundlæggende skolefærdigheder, og der er stort frafald på ungdomsuddannelser og på universitetet. 

På instituttet forskes der aktuelt i folkeskolen, men vi ønsker at løfte denne forskning til også at dække børne- og ungdomsliv i bredere betydning. Dette gælder f.eks. omkring unges motiver for valg og ønsker omkring uddannelse, bosted og identitetsdannelse. 

Fra vores egen verden, dvs. indenfor universitetsuddannelse og -pædagogik, ønsker vi at udvikle på egne pædagogiske former for de videregående uddannelser. Vi ønsker bedre at forstå frafald og forske i de unges uddannelsesvalg, samt udvikle læring og læringsmetoder der kan bidrage til at styrke den enkeltes læring og mindske frafald. Vi er også i gang med at udvikle mulighederne for øget anvendelse af nye digitale muligheder i undervisningen.

iii) International politik og relationer

Med klimaændringer og globalisering har de arktiske samfund det seneste par årtier fået stærkt øget international opmærksomhed. Grønland er et midtpunkt i denne nye smeltedigel, og derfor har Grønlands politiske rolle i det internationale samfund naturligt vores opmærksomhed - dette med projekter omkring EU, Vestnorden og udviklingen imod et stadig mere selvstyrende Grønland.

Det grønlandske samfund og det politiske system er også blevet mere internationalt orienteret. Den politiske diskurs om klimaændringer og globalisering har ændret karakter, så der i mindre grad fokuseres på problemer og i højere grad fokuseres på muligheder for udvikling.

I det sidste årti har selvstændighedsdebatten stået i centrum og dermed problematikken om grundlaget for en bæredygtig økonomi. Naalakkersuisut har i perioden ført en aktivistisk udenrigspolitisk diskurs og diplomatisk aktivitet med bl.a. modtagelse af udenlandske delegationer på højt niveau og officielle rejser til vigtige, potentielle udenlandske samarbejdspartnere med henblik på både udenlandske investeringsmuligheder i Grønland og grønlandske afsætningsmuligheder i udlandet. Denne udvikling har sat både Rigsfælleskabet og geopolitiske problematikker på den forskningsmæssige dagsorden, og det er områder, hvor instituttet vil opruste sine kompetencer i den kommende periode.

iv) Demokrati og medier

Indenfor især statskundskabsfeltet forskes der i de politiske partier og den politiske udvikling i Grønland generelt, og der er gang i forskning i journalistik i småsamfund og omkring grønlandske medievaner. 

En del af forskningen indenfor dette tema er i sin spæde start, men der udvikles på denne centrale del af det grønlandske samfunds fremtid. 

I lyset af den voksende intensitet i debatten, om Grønlands muligheder for at blive en selvstændig stat, er der et voksende behov for forskning i en række andre aspekter af demokratiet i Grønland. 

Både i et historisk perspektiv, med fokus på at forstå betingelserne for den aktuelle situation, og med fokus på at forstå kommende krav til demokratiet i et eventuelt selvstændigt Grønland og mulighederne for at indfri sådanne krav.

Der arbejdes på at skaffe ekstern finansiering til et projekt om demokratiet i Grønland, hvor der etableres en kernegruppe af erfarne forskere med tilknyttede ph.d.-stipendiater - og hvor der teoretisk og metodisk sigtes mod en komparativ undersøgelse af Grønlands politiske udvikling sammenlignet med lignende udviklinger andre steder i verden.

v) Erhverv, ressourcer og ledelse

Instituttet har i nogle år udbudt erhvervsrettede uddannelser, og er nu i gang med at opgradere på forskningssiden. 

Indenfor naturlige ressourcer, dvs. olie-, gas- og minedrift, har der været en række projekter, mens vitale områder som fiskeri og turisme ikke har haft den store opmærksomhed, som de egentlig burde. Her skal også tænkes ind, at klimaforandringerne tilvejebringer muligheder for øget erhvervsmæssig udvikling, men samtidig også mulighederne for øget samfundsmæssig usikkerhed. 

Udvikling af erhverv handler om innovation og entreprenørskab, herunder den sociale innovation og socialt entreprenørskab, om social resiliens, om lokal organisering, ledelse og handlekompetence, samt hvordan disse kan fremmes. I instituttet er der forskning i økonomisk historie, økonomi i ø-samfund, om kvindeligt entreprenørskab, samt i ledelse i grønlandske organisationer og virksomheder.

vi) Frihedsberøvelse, marginalisering og retlige forhold

Hjemløshed, frihedsberøvelse og indsattes forhold har de senere år været socialpolitiske emner i vores forskning. Eftersom det ofte er marginaliserede befolkningsgrupper, der rammes af såvel social- som retsvæsenets institutioner, ser vi et behov for at udbygge den socialpolitiske forskning - herunder forskning omkring udsatte børn og unge. 

Oprettelse og udvikling af en juridisk platform vil gøre det muligt yderligere at styrke den socialpolitiske forskning - foruden at en styrket juridisk platform vil være med til at styrke selve retssikkerheden i Grønland. Afdeling for Jura, offentlig ret er nystartet, men dens fokus på det retsvidenskabelige område vil løbende være at skabe større viden om især grønlandsk ret og Grønlands status i forhold til den internationale ret.

For at styrke den strategiske udvikling af forskningen indenfor og på tværs af de enkelte temaer, så vil instituttet fremadrettet:

  • Oprette 2 forskningsgrupper som har til formål at vedligeholde og udvikle instituttets forskning i en mere forenet og strategisk retning. Hver gruppe ledes af en forskningsgruppeleder, hvor interne såvel som eksterne forskere indgår. I grupperne samles nuværende centre, individuelle projekter og ph.d.-studerende.
  • Øge antallet af tilknyttede forskere som både har forsknings- og undervisningsforpligtelse på instituttet, hvilket vil styrke instituttet, dets forskning og uddannelser - og samtidig skabe en bedre forankring af vores uddannelser lokalt og internationalt.
  • Til hvert hovedområde vil instituttet have tilknyttet professorkompetencer, som kan lede og bistå den faglige udvikling indenfor de enkelte temaer.
  • Arbejde med fortsat at forskningsorientere de professionsrettede uddannelser.
  • Øge andelen af (større) eksterne bevillinger - dette for at styrke instituttets volumen og for at positionere os stærkere i den internationale forskningsverden.
  • Samarbejde på tværs af Arktis, Vestnorden, samt andre ø-samfund vil blive prioriteret og udviklet, bl.a. gennem flere komparative studier og udvidelse af netværker.
  • Udvikle vores relation til andre miljøer på campus Ilimmarfik og til praksisfeltet (virksomheder og organisationer) - der hvor det er oplagt.
  • Forskningsresultaterne skal både bidrage til den generelle akademiske viden og til den grønlandske og danske offentligheds forståelse af Grønland som case i lyset af den almene udvikling. Samtidigt skal der bidrages med tiltrængt undervisningsmateriale i det grønlandske uddannelsessystem.

4. Instituttets uddannelsesretning

Instituttet startede i efteråret 2018 op med en ny bacheloruddannelse i Jura, offentlig ret - og fik dermed også sin femte afdeling. På Afdeling for Samfundsvidenskab er der en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse. Afdeling for Økonomiske & Erhvervsmæssige Studier har en bachelor i Erhvervsøkonomi (HA) og udbyder dertil udvalgte retninger af HD 2. del uddannelsen.

  • Afdeling for Samfundsvidenskab vil udvikle en ny studieordning for bacheloruddannelsen, hvor fokus i højere grad lægges på den samfundsvidenskabelige værktøjskasse, et mere struktureret bachelorforløb, samt en stærkere tilknytning til samfundsmæssig praksis. Når denne bachelorreform er gennemført, vil man gå i gang med at evaluere og ny-udvikle kandidatuddannelsen. 
  • På Afdeling for Sociale Forhold har der især været et ønske om at styrke efteruddannelse af socialrådgivere og socialarbejdere i Grønland. Derfor vil afdelingen satse på at opstarte en master i socialt arbejde. Der vil blive arbejdet aktivt med at gøre undervisningen forskningsbaseret, med et særligt blik for deltagende aktionsforskning. Muligheden for et masterforløb vil kunne skabe et godt perspektiv for de studerende, der er interesserede i at indgå i kompetenceudvikling gennem deltagelse i forskning.
  • Afdeling for Journalistik har en ambition om at få påbegyndt et masterforløb samt finde en model for en overbygning til den nuværende bacheloruddannelse. Dertil vil der også blive arbejdet med efter- og videre-uddannelsesprogrammer for de erhvervsaktive. 
  • På Afdeling for Økonomiske & Erhvervsmæssige Studier begyndte HA-uddannelsen i 2015 og HD-uddannelserne i 2016. Det er ambitionen at sætte gang i en diplomuddannelse i ledelse. Samtidig arbejdes der med fornyelse af studieordning for at opnå en skarpere profil på HA-uddannelsen.
  • På tværs af uddannelserne vil der blive arbejdet på muligheden for at styrke grundforløbene samt oprette en fleksibel kandidatuddannelse, dvs. en uddannelse som forener muligheden for at kombinere de forskellige bacheloruddannelser i en fælles orienteret master, hvor individuelle særpræg stadig fastholdes.

5. Instituttets samfundsrelevans

Gennem forskningsfriheden er det forskerne selv, der afgør hvordan og i hvilke sammenhænge, de indgår med deres forskning. Som institut er vi dog overbeviste om, at en fælles strategisk retning i vores forskning vil være med til at styrke vores samfundsmæssige relevans, men også den enkeltes muligheder. For at bidrage til sikring af et innovativt, bæredygtigt, demokratisk og socialt sammenhængende Arktis, vil instituttet:

  • Indgå i flere samfundseksperimenterende projekter, dvs. projekter hvor der afprøves nye måder at forstå og organisere samfundslivet, herunder i samarbejde med private og offentlige aktører, erhvervsliv, kommuner og civilsamfund. 
  • Øge vores andel af fagfællebedømte publikationer, herunder egen udvikling og produktion af f.eks. undervisningsmateriale.

6. Talentudvikling

For et ungt universitet i udvikling, så er rekrutteringsarbejdet altafgørende for succes. Det grønlandske samfund er i en særlig situation, hvor det er nødvendigt at tænke anderledes og nyt for at få den nødvendige og organiserede lokale talentmasse.

Til instituttet er der knyttet to former for ph.d.-forløb. Der er det traditionelle 3-årige ”Ph.d.-stipendiat”, og så er der et 6-årig ”Adjunktur med ph.d.-forløb” - dvs. et ansættelsesforløb som dækker både ph.d.-forløb og adjunktur-forløb. Et led i opgradering af talentmassen er, at Ilisimatusarfik organiserer alle ph.d.-studerende omkring ”Ph.d.-skolen”.

Instituttet har en aktiv rekrutteringspolitik, hvor vi ønsker at tilknytte flere ph.d.-studerende, og vi arbejder bl.a. på at tage den såkaldte 4+4 ordning i brug - dvs. at dygtige studerende efter deres første kandidat-år kan fortsætte direkte på et ph.d.-forløb og færdiggøre specialet undervejs.

En stor udfordring fremadrettet ligger i, at for mange kandidatstuderende har for meget erhvervsarbejde, hvilket medfører tab i engagement og fremtidig rekruttering.

Vi har fremadrettet en ambition om:

  • At udvide antallet af ph.d.-studerende, herunder som et led i rekruttering og styrkelse af vores forskningstemaer, -grupper og instituttets fremtidige rekruttering. Ph.d.-studerende tilknyttet instituttet skal som hovedregel have vejleder med sin daglige gang på instituttet.
  • At udvide det samarbejde vi har med andre universiteter, f.eks. omkring joint-degrees - men også ved at udvikle relationer til naturvidenskabelige miljøer, f.eks. til at udvikle forståelsen mellem natur og samfund.
  • At styrke vores samarbejde med private, offentlige og civile aktører - bla. med henblik på gensidigt forpligtende ph.d.-forløb. 
  • I samarbejde med Ph.d.-skolen at udvikle og sikre høj international standard, gode arbejdsrelationer for og synergier fra de ph.d.-studerende. 
  • At styrke kandidatdelen på vores uddannelser, så de studerendes interesse for og engagement i studierne øges, hvilket kræver både institutionel og faglig nytænkning.

Find forsker

Kom nemt i kontakt med vores forskere på Ilisimatusarfik

Læs mere

Publikationer

Søg efter publikationer fra vores forskere

Læs mere