Den maritime aktivitet i grønlandske farvande har udviklet sig forskelligt inden for forskellige sektorer. Mens aktiviteten i forbindelse med passagertrafik, godstransport og fiskeri har været nogenlunde stabil i en række år, har der i de sidste ti år især været ændringer inden for olieefterforskning og turistsejlads.

• Omfanget af sejlads i forbindelse med olieefterforskning havde en klar stigning i årene mellem 2009 og 2013 fra 2-3 skibe og 8-9 sejladser til 21 skibe og 97 sejladser om året. Men i 2013 var omfanget tilbage på samme niveau som i 2009. Siden da er det gået yderligere ned.
• Inden for turistsejlads er billedet mere broget, idet antallet af store turistskibe med over 500 passagerer er faldet, mens antallet af mindre skibe med under 500 og især under 200 passagerer er steget. Det samlede antal fartøjer er steget fra godt 60 i 2011 til over 90 i 2014 og endnu flere siden da.

Så forventningen om, at den maritime aktivitet ville stige som følge af klimaforandringer er kun delvis rigtig for grønlandske farvande.

Der har været en stigende aktivitet for redningstjenesten i grønlandske farvande, hvor langt de fleste af de involverede fartøjer imidlertid har været småbåde under 30 fod. 

• Men den gennemsnitlige redningsprocent er relativ høj, idet den har ligget mellem 93,3% og 98,1% i de sidste 5 år. Det skal ses i forhold til det overordnede mål, der er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent. Det ville naturligvis være bedst, hvis 100% blev reddet, men det kan af naturlige grunde ikke altid lade sig gøre.
• Den alvorligste risiko er ulykker med store turistskibe i øde egne, der vil kræve enorme ressourcer til eftersøgning og redning og have enorme konsekvenser med hensyn til det mulige antal omkomne og tilskadekomne. 

Årsagerne hertil er de særlige forhold i Arktis, der skyldes det kolde klima, den spredte bosætning, de store afstande, den begrænsede infrastruktur og de begrænsede ressourcer til redningsaktioner.

Beredskabet i Grønland varetages af en kombination af rigsmyndigheder og grønlandske myndigheder, hvilket kræver klare linjer, god koordinering og et godt samarbejde mellem de involverede parter. Størstedelen af opgaverne udføres af Grønlands Politi og Arktisk Kommando. Forsvaret varetager således både militære opgaver og en række civile opgaver i Grønland, herunder beredskab og redningstjeneste, som er af stor betydning for den samfundsmæssige sikkerhed. 

• Problemet er bl.a. de lange afstande og ustabile vejrforhold og dermed den lange responstid. Koncentrationen af beredskabet i Nuuk og på Vestkysten øger dette problem. 
• Et eksempel, der illustrerer dette, er hændelsen i august 2015 hvor en formodet olieforurening i Danmarksstrædet mellem Grønland og Island skulle inspiceres.

På grund af stor afstand og dårligt vejr varede det over fem døgn, før det nærmeste fartøj, som Arktisk Kommando havde til rådighed, nåede frem.

Som statistikken viser, er kapaciteten tilstrækkelig til de dagligdags eftersøgnings- og redningsopgaver inden for de opstillede målsætninger.

• Problemet er masseulykker med større krydstogtskibe. I sommeren 2016 og 2017 sejlede krydstogtskibet Crystal Serenitysåledes med 1700 personer ombord fra Vancouver gennem Nordvestpassagen til Ilulissat og videre langs Grønlands vestkyst til Nuuk, hvorfra det fortsatte til New York. 
• I følge Beredskabsstyrelsen ville forhåndenværende ressourcer i Grønland være utilstrækkelige, hvis en ulykke skulle indtræffe, og assistance fra Danmark ville ikke kunne være tidsnok fremme. 

Projektet peger på, at forudsætningen for at en redningsaktion under sådanne forhold skulle kunne lykkes, er etablering af et velfungerende regionalt eller internationalt samarbejde.