Søg på Ilisimatusarfik
Om forskningsprojektet

Det skal nu undersøges i et nyt forskningssamarbejde mellem Ilisimatusarfik og Syddansk Universitet (SDU). Indtil nu er der stort set ikke gennemført arbejdsmiljøforskning i Grønland, og forskningen giver derfor en vigtig ny mulighed for at finde ud af, hvor langt virksomhederne er nået med at få styr på arbejdsmiljøet - og i hvilken udstrækning lovgivningen, som stort set er overtaget fra Danmark, passer til den grønlandske virkelighed og til virksomhedernes behov.

Arbejdsmiljøforskningsfonden i Danmark har bevilget DKK 1,9 mio. til et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan private og offentligt ejede virksomheder styrer deres arbejdsmiljøaktiviteter. Denne viden skal bruges til at identificere muligheder for at styrke indsatsen både i den enkelte virksomhed og i støtten til virksomhederne fra myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Projektet omfatter en spørgeskemaundersøgelse til virksomheder med >9 ansatte og dyberegående casestudier i fire store virksomheder.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med fire store virksomheder: Royal Greenland, Royal Arctic Line, Permagreen og Pisiffik. Desuden deltager arbejdsmarkedets parter og myndigheder ved Grønlands Erhverv, SIK, Arbejdstilsynet og Departementet for Erhverv, Energi, Forskning & Arbejdsmarked i en følgegruppe til projektet.

Hvem er vi?