Publikationer

Grønlands første trykte bøger var Hans Egedes ABC fra 1739 og hans katekismus fra 1742. Med udgangspunkt heri og en introduktion af katekismusbegrebet beskrives katekismusudviklingen i Grønland frem til Otto Fabricius' katekismusforklaring fra 1790, som udkom i hele 7 udgaver, senest i 1874. Det konstateres, at den kristendom der blev udbredt i Grønland før 1900, havde himmelrejsen som et dominerende tema. Rejsen begynder ved dåben og ender i himlen efter døden, hvis den afdøde i sit kristenliv har rettet sig efter katekismens anvisninger. De Ti Bud var den første lov, der blev skrevet ned og trykt på grønlandsk, og de grønlandske katekismusforklaringers radikale fortolkning af den med de præcise, pædagogiske anvisninger på, hvordan man lever som kristen, medvirkede i meget høj grad til at forandre det grønlandske samfund, samtidig med at det grønlandske sprog blev bevaret og endnu i dag er blandt de ganske få oprindelige sprog på den amerikanske halvkugle, som lever i bedste velgående.

Kapitlet analyserer betydningen af de to EF-afstemninger i hhv. 1972 og 1982 i forhold til udviklingen af en grønlandsk udenrigspolitik.

Den dansk dirigerede grønlandske samfundsforskning i Grønland tog for alvor fart i tiden efter Anden Verdenskrig. Det skete sideløbende med det nyligt oprettede FN’s kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, vedfærdsforhold og andre sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grønlændere og danskere skulle undersøges. Man startede med at studere betingelserne for oprettelsen af en specifik grønlandsk lovgivning. Senere oprettede Grønlandsministeriet Udvalget for samfundsvidenskabelig forskning i Grønland (USG) .

Dette igangsætter en tradition omkring samfundsforskning i Grønland med et dansk perspektiv. Verner Goldschmidt gjorde en del for inddrage blandt Guldborg Chemnitz i det analytiske arbejde. Dog hører det til sjældenhederne at grønlænderne deltog i forskningsarbejdet i deres eget land. Der er siden opstået en diskurs om at samfundsvidenskabelig forskning om Grønland i overvejende grad begås af danske forskningsinstitutioner, hvilket også gør sig gældende for øvrige videnskaber. En tendens der forstærket af Selvstyrets fortsatte rekvirering af denne forskning. Denne tendens har forskere som Linda Tuhiwai Schmidt har gjort meget for at påpege. Der arbejdes med en moddiskurs kaldet decolonizing methodology. Herhjemme har vi få men centrale reaktioner fra grønlandske forskere, embedsmænd og politikere omkring dette. Heri blandt Ilisimatusarfiks første rektor Robert Petersen, ministrene Stephen Heilmann og Henriette Rasmussen. Endvidere har vi kritiske bemærkninger fra forskningskoordinatorer som Mogens Holm mv. Alle beklager den herskende distancerede diskurs, som tilmed skaber et udefraskuende perspektiv på samfundet. Dette afsnit vil summarisk forholde sig til dele af denne udvikling, diskutere modreaktioner, vise tendenser og modtendenser samt illustrere med et par cases, hvordan der med enkle ændringer i forskningsdesigns kan laves mere inddragende og vedblivende forskning herhjemme.

This toolkit is written as a guide for communities and researchers who would like to conduct research in Greenland through a collaborative and equitable partnership. It is also a resource for anyone conducting research projects in Greenland to educate them on the relationship between research that takes place in Greenland and its impact on communities. Additionally, this toolkit is a guide for Greenlanders who want to gather more information about research and how research partnerships may benefit their communities.