Interview

Grønland i tøjet

Traditionelle inuit-symboler som ulu’er, skindbroderier og perlekraver boomer som motiver i moderne tøjdesign. Bibi Chemnitz, Isaksen Design, Nuuk Couture er nogle af de brands, som de senere år har været med til at sætte Grønland på modens verdenskort, og de bruger i stor grad velkendte mønstre og såkaldte etno-symboler i deres design. Flere gange har kendte designere ladet sig inspirere kraftigt af eksempelvis kvindernes nationaldragt til at lave højhælede støvler, kjoler m.m.

Design og mode bruges i stigende grad i brandingen af Grønland på internationale messer, udstillinger osv, som en del af et samlet billede af den nutidige grønlandske identitet. Men i Grønland modtages de ikke altid med begejstring. Der opstår jævnligt debatter om, hvorvidt nytænkningen er et udtryk for innovativ og modig udvikling eller om det er mangel på respekt for det traditionelle håndværk.

Netop reaktionerne blandt befolkningen på denne form for branding er det, der optager Rosannguaq Rossen. Hun er adjunkt og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik og forsker netop i ”Nation branding i Grønland set gennem mode”.

"Når der sker større omvæltninger i samfundet og selvopfattelsen i befolkningen udvikler sig hurtigt, så har vi tilsyneladende et behov for at finde symbolerne frem på vores traditionelle værdier og fælles historie. Vi så også op gennem slutningen af 1970’erne og 80’erne, at brugen af etno-symbolerne fik et opsving – ved overgangen til hjemmestyre havde vi brug for at vise, hvad der er med til at give os identitet som et selvstændigt folk", forklarer hun og fortsætter:

"Nu præges samfundet af en stigende globalisering, og verden kommer tættere på. Det skaber måske et større behov for igen at definere, hvad der knytter os sammen som grønlændere".

Rosannguaq Rossen skrev i sin tid speciale om ”Politisk- og samfundssatire som talerør i Grønland”, hvor hun også var særligt optaget af reaktionerne i befolkningen, når den traditionelle identitetsopfattelse provokeres af nye vinkler.

"Det er lidt det samme, der sker, hvad enten en satiriker prikker til folks selvopfattelse eller en moderne designer ”tillader sig” at ændre på de mønstre, vi kender", siger forskeren.

Hendes arbejde hidtil har allerede givet hende mulighed for at deltage i en række offentlige debatter om fx branding gennem mode, brug af etnosymboler som ulu’er og lignende. Det er en del af arbejdet som ph.d.-studerende, hun sætter stor pris på:

"Det er lidt det samme, der sker, hvad enten en satiriker prikker til folks selvopfattelse eller en moderne designer ”tillader sig” at ændre på de mønstre, vi kender, siger forskeren. Det kan til tider være lidt ensomt at være den eneste forsker inden for mode her, men så er det godt, at jeg kommer ud og har den dialog med de interesserede borgere, og jeg er også glad for feltarbejdet, hvor jeg fx på modemesser i København og Berlin studerer, hvordan nation branding fungerer i den virkelige verden".