Research | Forskning - peer review

Greenlanders are the indigenous people of the Kingdom of Denmark. Through the study of literature, the authors conducted a preliminary investigation into the psychological and social problems of Greenlanders as well as the status of psychotherapy. The main type of therapy offered takes a Western cul… Greenlanders are the indigenous people of the Kingdom of Denmark. Through the study of literature, the authors conducted a preliminary investigation into the psychological and social problems of Greenlanders as well as the status of psychotherapy. The main type of therapy offered takes a Western cultural perspective, but the prevalence of culturally sensitive psychotherapy practices is increasing. The authors examined the traditional indigenous healing practice of the angakok (shaman), concluding that it is not a living tradition but can be traced from the indigenous Inuit culture alive in Greenlanders today. Three key areas for culturally sensitive psychotherapy practices are identified: (1) global, holistic, visual and bodily ways of learning, (2) community‐based and collective practices, and (3) social values and the collective healing of broken social values (taboos). The authors concluded that more research is needed, along with the development of guidelines for culturally sensitive therapy for Greenlanders and the integration of indigenous practices and perspectives into psychotherapy. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Psychotherapy for nightmares and sleep disturbances in refugees suffering from post-traumatic stress dis-order (PTSD) is an unexamined area. This case study examines efficacy, acceptability, and patient experiences with Imagery Rehearsal Therapy (IRT) in 8 refugees with Middle Eastern background and… Psychotherapy for nightmares and sleep disturbances in refugees suffering from post-traumatic stress dis-order (PTSD) is an unexamined area. This case study examines efficacy, acceptability, and patient experiences with Imagery Rehearsal Therapy (IRT) in 8 refugees with Middle Eastern background and PTSD-related nightmares. The aims of the study were to examine: A. if changes before and after IRT can be detected on measures of sleep quality, PTSD, level of functioning, and quality of life, B. if IRT is acceptable to refugees with PTSD-related nightmares, and C. patients’ individual and shared experiences through the three stages of IRT including changes in nightmare frequency on a sleep log. Qualitative (open questions) and quantitative methods (sleep-log, structured measures, drop-out, cancellation-, and no-show rates) were applied in order to create a thick description of the patients’ experiences throughout their IRT treat-ment process. Despite relatively high drop-out, cancellations and no-show rates; findings indicate that IRT is acceptable for the patients included in this study. Furthermore, a reduction in nightmare frequency, improvement in sleep quality and daytime functioning was indicated for most patients. IRT seems to be a good non-trauma-focused alternative to trauma-focused therapy for trauma-affected refugees and might also be used as an add on to standard trauma-focused treatment. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne tekst vil der blive taget afsæt i en beskrivelse af udendørs udstillinger af fotoportrætter i Atammik og Maniitsoq i august 2019. Denne beskrivelse vil føre til refleksioner over disse udstillinger og præsentere et udkast til en teori om betydningen af dem som fællesskabende æstetiske proces… I denne tekst vil der blive taget afsæt i en beskrivelse af udendørs udstillinger af fotoportrætter i Atammik og Maniitsoq i august 2019. Denne beskrivelse vil føre til refleksioner over disse udstillinger og præsentere et udkast til en teori om betydningen af dem som fællesskabende æstetiske processer. Jeg vil starte med overvejelser omkring portrættet. Dernæst vil jeg reflektere over portrætternes særlige betydning som fællesskabende set i lyset af udvalgte teorier om fotografi. Artiklen her er en del af forskningsprojektet Kunst og Fællesskab: Synlighed, Oprejsning, Udsyn, der handler om at undersøge betydningen af kunst mht. at skabe fællesskaber i grønlandske byer og bygder. Gennem projektet vil vi undersøge, hvordan kunst kan skabe refleksion og åbne nye perspektiver gennem fælles oplevelser – og dermed give konkrete visioner for at fremme det fællesskab og den samhørighed, som man i lokalsamfundene ønsker at videreføre og udvide på en kulturskabende og bæredygtig måde. Læs mere

Communication | Formidling

I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vo… I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vores omtale af dem, da ordet kunst for mange mennesker giver mening, mens æstetiske processer ofte kræver uddybende forklaringer. Det vigtige for os er at skabe social bæredygtighed og dermed social resiliens gennem den nævnte helhed af psykosocial læring og kreative, æstetiske processer. Det foregår sammen med børn i skoleklasser, oftest børn/unge i aldersgruppen 13-15 år, men også nogle gange med yngre elever og andre gange med unge i aldersgruppen 16-25 år. Denne artikel beskriver et forløb sammen med ældste-trinnet i skolen i bygden Atammik (12-14 år) og 9-10 klasser i skolen i Maniitsoq (13-15 år). Vi vil her beskrive nogle af de tanker, der er blevet udviklet i løbet af projektet gennem dialog med de deltagende børn og unge. Læs mere

Communication | Formidling

En eftertanke over Davids historie om at han som lille dreng blev sendt to år til Kysthospitalet i Danmark uden familie og egen kultur og derefter kom hjem igen til en glad modtagelse - efter to års savn og længsel.

Research | Forskning - peer review

Pædagogen som aktivist for social bæredygtighed

Kapitlet beskriver og diskuterer social støtte blandt unge i forbindelse med deltagerbaseret samskabelse af social bæredygtighed.

Research | Forskning

Thanks to everyone in the towns and villages of Greenland we have visited from 2015-2019. It is their experiences we try to communicate to others, their creativity, input and intelligence that are at the heart of this book. We write about what we have experienced and learned. About the collaboratio… Thanks to everyone in the towns and villages of Greenland we have visited from 2015-2019. It is their experiences we try to communicate to others, their creativity, input and intelligence that are at the heart of this book. We write about what we have experienced and learned. About the collaborations, storytelling and creation of shared knowledge that has taken us on an enlightening journey into landscapes of warmth, joy, and shared goals. We have seen what freedom, art and research can mean for individuals, whole communities and the society they are part of, a society that is ready to stand up for its rights and dreams for the future. This is an open book. It has a beginning, but no end .. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det… Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. De… I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet undersøger og diskuterer virksomme processer i familieklasserne i Nuuk og peger især på tryghed, dialog, kollektiv læring, ligeværd og fælles refleksion - samt lyst og fælles latter - som problemopløsende udviklingsveje.

Research | Forskning - peer review

I artiklen beskrive forældres fortællinger om deres og deres barns deltagelse i familieklassen i Kangillinnguit Atuarfiat I Nuussuaq i Nuuk. Vores formål her er at forstå, hvordan forældrene oplever deltagelse i familieklassen. Igennem kvalitative interviews fortæller forældrene om dette. Deres fort… I artiklen beskrive forældres fortællinger om deres og deres barns deltagelse i familieklassen i Kangillinnguit Atuarfiat I Nuussuaq i Nuuk. Vores formål her er at forstå, hvordan forældrene oplever deltagelse i familieklassen. Igennem kvalitative interviews fortæller forældrene om dette. Deres fortællinger viser, at de var glade for at deltage i familieklassen – og at det, de værdsatte, og som de fandt hjælpsomt i at støtte deres barn i skolen og I hjemmet, var: social støtte og gensidig anerkendelse i form af (1) Genkendelighed, dvs. at kunne se ligheder imellem familierne; (2) Ikke at føle sig alene, idet man føler sig forstået som forældre; (3) Fællesskabsfølelse gennem åbenhed om udfordringer og løsninger og gennem at opmuntre, rose, støtte og bakke hinanden op samt ved at kunne have det sjovt sammen; (4) Erfaringsdeling, der giver inspiration til sammen at finde løsninger samt gennem at give og lytte til hinandens råd og ideer); (5) Spejling ved at kunne se sig selv med andres øjne helt konkret); (6) Refleksivitet ved at tale om og vise forskellige løsninger og forståelser forældrene og forældre og børn imellem); (8) Snakke sammen (tale med hinanden, tiltro og accept, åbenhed); (9) Lytning (nærhed); (10) At rose og at blive rost (være anerkendende i hverdagen og have tiltro til barnet); (11) Accept; (12) Åbenhed; (13) Ro; (14) Selvtillid. Den fælles læring handler om at finde gode løsninger sammen igennem aktiviteter, der udføres sammen i klassen og derefter reflekteres over – ligeledes – i en fælles proces. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne artikel undersøger vi familieklassen som metode i Kalaallit Nunaat (Grønland) som en mulighed for at støtte og styrke børn til at trives i skolen. Vi gør dette ved at fremlægge og analysere familieklasselærerens fortælling om familieklassen, idet netop den professionelles fortælling ses som… I denne artikel undersøger vi familieklassen som metode i Kalaallit Nunaat (Grønland) som en mulighed for at støtte og styrke børn til at trives i skolen. Vi gør dette ved at fremlægge og analysere familieklasselærerens fortælling om familieklassen, idet netop den professionelles fortælling ses som særdeles betydningsfuld i forståelsen af, hvilke processer, der gør at familieklassen når gode resultater mht. de deltagende familiers oplevelse af barnets trivsel i skolen. Endvidere sammenligner vi familieklasselærerens og forældrenes fortællinger og diskuterer disse i forhold til den særlige kulturelle kontekst, som familieklassemetoden anvendes i. Resultaterne er, at familieklasselæreren beskriver, at det gennem fælles oplevelser, anerkendelse, fælles refleksion, succesoplevelser, tryghed og glæde er muligt at skabe nye valgmuligheder og løsninger i og overfor tidligere gentagende, problemfokuserede adfærdsmønstre. Forældre og familieklasselærer peger sammen på, at det virksomme i familieklassen er, at der skabes et rum, hvor deltagerne (1) ikke føler sig alene og forkerte, men som forældre med muligheder, hvorved der skabes håb og handlemuligheder; (2) skaber glæde sammen og derved oplever at have ressourcer og muligheder; (3) kan se sig selv med andre(s) øjne og derved skabe nye fortællinger om familien og barnet; (4) kan dele erfaringer med hinanden både verbalt og i praksis; (5) anerkender og bliver anerkendt gensidigt; (5) bygger selvtillid i familien gennem succesoplevelser i klassen og i familien; (6) i praksis styrker åbenhed ved i praksis at skabe trygge rammer at udtrykke sig i; og (7) lærer ved at være sammen med andre, dvs. ved at indgå i en fælles læringsproces, hvor alles bidrag har værdi. Læs mere

Research | Forskning - peer review

En diskussion af resiliensbegrebet.

Research | Forskning - peer review

Vi starter ud med at give en oversigt over aktuel teori om resiliens og viser, at disse teorier peger på, at resiliens handler om netværk og forbindelser i komplekse systemer. Derefter beskriver vi fortællinger om social resiliens i to byer i Grønland, Nanortalik og Tasiilaq. Ud fra de beskrivelser… Vi starter ud med at give en oversigt over aktuel teori om resiliens og viser, at disse teorier peger på, at resiliens handler om netværk og forbindelser i komplekse systemer. Derefter beskriver vi fortællinger om social resiliens i to byer i Grønland, Nanortalik og Tasiilaq. Ud fra de beskrivelser diskuterer vi, hvad der kendetegner social resiliens i Grønland og hvordan det kan fremmes gennem konkrete projekter båret af lokale kræfter som et bidrag til den stærke og innovative kultur, der i disse år udvikler sig i Grønland som en del af den globale verden. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artikel handler om social resiliens blandt unge i Nanortalik. Dette undersøges dels gennem en spørgeskemaundersøgelse og dels gennem interviews. Denne artikel fokuserer på spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at pege på områder i de unges liv, som med fordel kan styrkes for at øge… Artikel handler om social resiliens blandt unge i Nanortalik. Dette undersøges dels gennem en spørgeskemaundersøgelse og dels gennem interviews. Denne artikel fokuserer på spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at pege på områder i de unges liv, som med fordel kan styrkes for at øge trivsel og fælles styrke til at forebygge, møde og komme sig over modgang i livet. Det sidste er det, vi her kalder social resiliens. Seks klasser deltog i spørgeskema undersøgelsen (8.- 10. klasse samt Majoriaq). Det blev til 68 udfyldte spørgeskemaer. Samlet set viser resultaterne, at omkring 20 % af de unge aldrig eller sjældent er tilfredse med sig selv og ligeledes omkring 20 % føler sig aldrig eller sjældent glade. Cirka 20 % svarer, at de aldrig eller sjældent føler sig rolige. Vi så endvidere, at kun lidt over halvdelen af de unge har nogle som de ofte eller altid kan betro sig til samt at de kan have svært ved at slappe af sammen med andre. De unge mener selv at respekt for hinanden, tryghed og er de vigtigste værdier for dem – sammen med kærlighed til børn og samarbejde. De mener også, at der generelt er tillid, tryghed og respekt i lokalsamfundet, men især respekt og tryghed ligger lidt lavere i lokalsamfundet end i de unges egne værdier. Undersøgelsen peger på, at der generelt er en høj grad af trivsel og social resiliens blandt unge, men at det er vigtigt at styrke dette, således at det omfatter alle unge og ikke blot 4 ud af 5. Denne styrkelse kan tage afsæt i det høje niveau for tillid, respekt og sikkerhed/tryghed, som lokalsamfundet ifølge de unge allerede rummer i høj grad. Man kan fokusere på at være endnu mere respektfuld og tillidsfulde og derved skabe endnu flere områder med tryghed for alle. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Der præsenteres syv forundringer over resiliensbegrebet og peges på muligheden for at udvikle et begreb om social resiliens i stedet for blot den individuelle resiliens, der adskiller mennesker i stedet for at bygge socialt bæredygtige resiliente netværk. Der gives konkrete eksempler på det sidste -… Der præsenteres syv forundringer over resiliensbegrebet og peges på muligheden for at udvikle et begreb om social resiliens i stedet for blot den individuelle resiliens, der adskiller mennesker i stedet for at bygge socialt bæredygtige resiliente netværk. Der gives konkrete eksempler på det sidste - fra Mexico og fra Grønland. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I artiklen præsenteres og diskuteres resultaterne af en kvalitativ, semistruktureret interview undersøgelse af 10 unges fortællinger om sociale relationer, værdier og trivsel, men med et særligt fokus på resiliens ved at spørge ind til, hvordan informanterne selv og/eller personer, som de kender, ha… I artiklen præsenteres og diskuteres resultaterne af en kvalitativ, semistruktureret interview undersøgelse af 10 unges fortællinger om sociale relationer, værdier og trivsel, men med et særligt fokus på resiliens ved at spørge ind til, hvordan informanterne selv og/eller personer, som de kender, har mødt modgang i livet. Alderen på de interviewede er mellem 14 og 18 år med et gennemsnit på 16,2 år. Resultaterne er, at de unge ser social støtte i form af samvær og dialog som ressourcegivende. Alle informanterne snakker om samvær som nøglen til deres glæde. Næsten alle informanterne nævner dialog som en god problemløsningsmåde. Dialog og samvær er derved redskaber til at fremme resiliens. Man kan endog argumentere for, at de er resiliens. De er endvidere social resiliens, fordi de omfatter flere end én person – ofte mange – og kun kan skabes af flere sammen. Død, alkoholisme, vold, tab og kedsomhed bliver nævnt som de former for modgang i livet, som de unge har mødt. De unge foreslår en række aktive løsninger, der både kan forebygge modgang i livet og som kan hjælpe til at komme sig over modgang. Disse løsninger omfatter fire kategorier: (1) godt forældreskab, der skaber trygge rammer for børnene, idet det åbner for dialog, tillid til at tale med hinanden og gensidig respekt, (2) generelle værdier og holdninger, der lægger vægt på især kærlighed, omsorg, tryghed, respekt, accept af hinanden, glæde og tillid til både andre og sig selv, (3) flere muligheder for fælles aktiviteter i lokalsamfundet i form af sport, arbejdspladser. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle o… Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter i… Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter inspiration i oprindelige folks viden om og former for social støtte. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske… Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske på, der aktivt styrker sociale ressourcer og derved virker tranformativ i sin udførelse. Projektets forsknings-del, som specifikt omtales i kapitlerne 2 og 3, er central for en forståelse af hele projektet, er udført af professor, Peter Berliner og er blevet til på baggrund af Peter Berliners mange års forskning i grønlandske forhold og projekt Siunissaq´s konkrete aktiviteter og udførelse. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet giver en introduktion til community psykologien ud fra teori og ud fra forfatterens egen forskning.

Research | Forskning - peer review

Kapitlet giver en introduktion til krise- og traumepsykologi dels på baggrund af teorier dels ud fra forfatterens egen forskning.

Research | Forskning - peer review

Kapitlet præsenterer og diskuterer klassiske og moderne psykologiske teorier om læring, deres grundforståelser og de forskningsmetoder, der gennem tiden er benyttet til at undersøge læring.

Research | Forskning - peer review

The article presents a study of important themes in relation to the Sphere standards of psycho-social interventions in disasters.

Research | Forskning - peer review

Psykologisk forskning i pædagogisk psykologi præsenteres og diskuteres. Kapitlet omfatter den pædagogiske psykologis historiske udvikling, forskellige grundforståelser gennem tiden og aktuelle spørgsmål, der kan belyses gennem pædagogisk psykologi.

Research | Forskning - peer review

In this chapter we focus on disaster mental health, particularly theoretical and research-based implications for intervention. The field of disaster mental health research is vast and impossible to cover in a single chapter, but we will visit central research, concepts, and understandings within dis… In this chapter we focus on disaster mental health, particularly theoretical and research-based implications for intervention. The field of disaster mental health research is vast and impossible to cover in a single chapter, but we will visit central research, concepts, and understandings within disaster mental health and intervention, and refer to further literature where meaningful. We conclude the chapter with recommendations for further research. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne artikel beskrives, hvordan der i øjeblikket sker en markant udvikling i behandlingen af dømte i Kalallit Nunaat/Grønland (KN).

Research | Forskning - peer review

En beskrivelse af fredspsykologiens udvikling og aktualitet -og en argumentation for betydningen af en øget indsats på området.

Research | Forskning - peer review

Artiklen fremlægger en analyse af læring i et fredspsykologisk undervisningsforløb i Mexico som en del af opbygning af demokratiske og social resiliente læringsmiljøer fra børnehave til universitet.

Research | Forskning - peer review

Artiklen beskriver tre aspekter ved social, kropslig og rumslig læring og belyser disse ud fra data fra MATU projektet i Grønland.

Research | Forskning - peer review

I denne artikel beskriver vi den lokale befolknings skabelsen af et fredsområde (Space for Peace) midt i borgerkrigen på øen Mindanao i Filippinerne. Fredsopbygning er en social læringsproces, der omfatter en transformation og restoration af det social-økologiske system, der omfatter såvel det spiri… I denne artikel beskriver vi den lokale befolknings skabelsen af et fredsområde (Space for Peace) midt i borgerkrigen på øen Mindanao i Filippinerne. Fredsopbygning er en social læringsproces, der omfatter en transformation og restoration af det social-økologiske system, der omfatter såvel det spirituelle, det diskursive, det sociale, og fordelingen af materielle ressourcer. Det sociale aspekt er dermed blot ét element i denne proces – og det argumenteres derfor for at denne læringsproces omfatter langt mere end blot det sociale. Fredsopbygningen er en kontinuerlig læreproces, som forener folk i fælles respekt for mangfoldighed. Det fælles grundlag for denne respekt findes i den fælleshed som de tre grupper, der lever sammen i Mindanao, lumads, muslimer og katolikker, har fundet igennem lighederne i deres religioners værdier. Religionen forener på denne måde – men giver derved samtidigt rum for respekten for diversiteten. Efter analysen sammenlignes fredsprocessen med Magis’ teori om social resiliens og Ungars teori om den social-økologiske indlejring af den individuelle resiliens. Det konkluderes, at fredsopbygning i Space for Peace er bygget op omkring en helheds- eller systemforståelse, der omfatter diskursive, sociale og materielle komponenter; en stærk religiøs tro, som forener folk i stedet at adskille dem i gensidigt fjendtlige grupper; og en socialt praktiseret respekt for mangfoldighed. Disse tre aspekter kan bidrage til yderligere udvikling af vores forståelse af social og individuel modstandskraft, ved at bygge videre på Magis’ og Ungars teorier. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af ældre menneskers fortællinger om værdier og resiliens - i Paamiut i Grønland.

Research | Forskning - peer review

Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af unges fortællinger om resiliens - i Paamiut i Grønland.

Research | Forskning - peer review

The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities… The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities in the community mobilization program Paamiut Asasara. The photos, their titles and narrative texts are analyzed, using the method of a close reading with a clear focus on the photos themselves, combined with a contextual analysis of the photos. Transparency into the step-by-step analysis is used to secure plausibility of the results. The study shows that the photographs present the following themes: (1) searching for strength; (2) moving forward (to be on the move); (3) the will to choose and to make changes; (4) a longing for close relationship; and (5) valuing love, i.e. to love and to be loved. These themes are understood in the context of traditional Inuit story-telling and in the present situation of the young people in Paamiut as part of the Paamiut Asasara program. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det… I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i Inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Med afsæt i læringsprocesser i Fisker- og fangerakademiet i Paamiut i Grønland vises det, hvordan man kæder social ansvarlighed sammen med økologisk ansvarlighed. På denne måde knytter læringsprocessen an til community resiliens. Der gives derefter en kort sammenstilling af denne undersøgelses resul… Med afsæt i læringsprocesser i Fisker- og fangerakademiet i Paamiut i Grønland vises det, hvordan man kæder social ansvarlighed sammen med økologisk ansvarlighed. På denne måde knytter læringsprocessen an til community resiliens. Der gives derefter en kort sammenstilling af denne undersøgelses resultater med andre undersøgelser af læring, livskvalitet og resiliens i inuit samfund. Derefter diskuteres dette i forhold til teorier om social økologi og undervisning i bæredygtig udvikling. Metoden er en form for dokument-collage, hvor der bruges både interviews og dokumenter til at belyse den bæredygtige pædagogik i både dens konkrete og dens globale sammenhæng. Læs mere

Research | Forskning - peer review

The chapter describes the programme Paamiut Asasara. The programme mobilised the local community from locally defined values and promoted shared community resilience as well as individual and family resilience.

Research | Forskning - peer review

Paamiut Youth Voice (PYV) is a Participatory Action Research (PAR) project, exploring youth perceptions, experiences, and the promotion of well-being in Paamiut, Greenland. Active youth participation remained a key challenge in the development of the local community through the locally initiated com… Paamiut Youth Voice (PYV) is a Participatory Action Research (PAR) project, exploring youth perceptions, experiences, and the promotion of well-being in Paamiut, Greenland. Active youth participation remained a key challenge in the development of the local community through the locally initiated community mobilisation programme Paamiut Asasara. The challenges of youth participation in PYV are investigated in order to explore the implications of youth participation in PAR projects. The discussion of challenges is based on a methodological account of experiences from the research process clarifying how youth participation in the PYV project took place. Results are presented, concerning the young people’s understandings and experiences of engagement and participation. Læs mere

Research | Forskning - peer review

In Paamiut in Kalaallit Nunaat (Greenland) a community mobilisation programme has been launched as a response to a history of violence, suicides, drug abuse, and child neglect. The overall goal of the programme is to strengthen community resilience, psychosocial well-being and revitalisation of the… In Paamiut in Kalaallit Nunaat (Greenland) a community mobilisation programme has been launched as a response to a history of violence, suicides, drug abuse, and child neglect. The overall goal of the programme is to strengthen community resilience, psychosocial well-being and revitalisation of the culture through promotion of locally formulated values and resources, shared activities, mobilisation of social networks, job opportunities and options for entrepreneurship. One of the main goals is to prevent child neglect through a specific programme for young mothers. The chapter describes and analyses the development of concepts, interaction, and social action in the group pf young mothers. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen beskriver, hvordan inklusion udvikles gennem systemer, der sætter muligheder for deltagelse i fællesskaber, der skaber trivsel og vækstmuligheder. Disse fællesskaber har bestemte kendetegn, som vi først nu er ved at kunne beskrive og dermed kunne fremme. Det er i samspillet mellem mennesker… Artiklen beskriver, hvordan inklusion udvikles gennem systemer, der sætter muligheder for deltagelse i fællesskaber, der skaber trivsel og vækstmuligheder. Disse fællesskaber har bestemte kendetegn, som vi først nu er ved at kunne beskrive og dermed kunne fremme. Det er i samspillet mellem mennesker i et stort system med mange deltagende over- og subsystemer at muligheden for inklusion findes. Inklusion er indlejret i sociale systemer, der ikke blot taler om, men også praktiserer måder at være sammen på, der skaber ressourcefremmende grupper. Artiklen fremlægger resultaterne af undersøgelser af sådanne gruppers oplevede kendetegn. Læs mere

Communication | Formidling

Den seneste evalueringsrapport om projekt Paamiut Asasara fremlægger konkrete tal, der viser virkningen af projektet. Projektet er formuleret ud fra lokale værdier og visioner samt er lokalt forankret og gennemført af befolkningen og lokale ildsjæle i Paamiut. Det er opbygget omkring et godt og prod… Den seneste evalueringsrapport om projekt Paamiut Asasara fremlægger konkrete tal, der viser virkningen af projektet. Projektet er formuleret ud fra lokale værdier og visioner samt er lokalt forankret og gennemført af befolkningen og lokale ildsjæle i Paamiut. Det er opbygget omkring et godt og produktivt samarbejde med de kommunale institutioner og lokale forretningsdrivende i Paamiut samt en befolkning, der aktivt støtter projektet. Igennem en række kulturelle, sportslige og sociale aktiviteter har projektet opnået, at folk oplever at byen er blevet revitaliseret og at den er et godt sted at bo, ikke mindst for børnefamilier og unge. Paamiut Asasara er støttet af BikubenFonden samt udført i et tæt samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Igennem de senere år har projektet iværksat en række teater-, foto- og sportsaktiviteter for unge og resultaterne viser sig nu ved, at de unge i interview giver udtryk for, at byen er blevet et bedre sted at være ung i - samt at de unge føler sig mere aktivt engagerede i byens udvikling. Der er nu over 35 studerende på Piareersarfik i Paamiut – en udvikling, som mange forhold og aktive indsatser har ført til, herunder også Paamiut Asasara’s satsning på de unge. Kriminaliteten er siden projektets start i begyndelsen af 2008 faldet med 45 % - i hele Grønland er faldet på 3 %. Antal husspektakler er faldet med 47 % - i hele Grønland er faldet på 17 %. Paamiut fremhæves i Politidirektøren for Grønlands årsstatistik for 2010 pga. denne gode udvikling. Det kan konkluderes, at faldet i kriminaliteten er markant i Paamiut og at projektets mål om et fald på 50 % over fem år næsten er nået indenfor de første tre år ved en fælles indsats af politi og borgere, hjulpet på vej også af de aktiviteter, som Paamiut Asasara har sat i værk omkring styrkelse af børnefamilier og unge mødre, samt for unge og børn i byen. Både borgere og professionelle i institutionerne nævner i de kvalitative interviews at Paamiut Asasara har medvirket til denne gode udvikling og at Paamiut opleves som et fredeligere sted at bo i nu – og som et godt sted at bo. Dette hænger også sammen med at det sociale netværk opleves som meget bedre nu end ved projektets start. Især omtalte folk dengang ved borgermøder og i aktiviteterne i Paamiut Asasara, at de kunne føle sig alene, når de havde problemer eller sorger i livet. En stikprøveundersøgelse omfattende 34 tilfældigt udvalgte borgere i Paamiut viser, at dette har forandret sig. I forhold til en lignende undersøgelse i 2006 er antallet af positive svar mht. at have nogen, man kan betro sig til, nogen, der vil lytte til én og prøve at hjælpe én med gode råd, steget med 84 % fra 2006 til 2011. Dette viser, at der er sket en stor stigning i oplevelsen af at have adgang til social støtte – dvs. medmenneskelig omsorg – når man har brug for det. Paamiut er blevet et godt sted at være – 91 % svarer at de altid eller som oftest har adgang til en person, der viser dem kærlighed – i 2006 svarede blot 76 % ja til dette. Familiehuset Tilioq har for mange familier betydet en mulighed for gennem mødet med andre familier at åbne for gensidig social støtte og har gennem fokus på de mange ressourcer, familierne har, givet større trivsel, tryghed og livsglæde. Paamiut Asasara er et projekt, der er bygget på lokale værdier og visioner, og som nu kan dokumentere de gode resultater gennem konkrete tal om uddannelse, faldende kriminalitet og gensidig social støtte. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen belyser community psykologisk praksis gennem en præsentation af det community psykologiske perspektiv i psyko-sociale programmer, der iværksættes for at fremme mental og social trivsel hos individer,i familier og i lokalsamfund og netværk. Der gives en beskrivelse og analyse af projektet Pa… Artiklen belyser community psykologisk praksis gennem en præsentation af det community psykologiske perspektiv i psyko-sociale programmer, der iværksættes for at fremme mental og social trivsel hos individer,i familier og i lokalsamfund og netværk. Der gives en beskrivelse og analyse af projektet Paamiut Asasara i Kalaallit Nunaat (Grønland). Læs mere

Communication | Formidling

Rapporten beskriver resultaterne af community mobiliseringsprogrammet Paamiut Asasara i Kalaallit Nunaat (Grønland) gennem beskrivelse af formål, indikatorer og resultater.

Research | Forskning - peer review

Den høje voldsrate i Kalaallit Nunaat (Grønland) forklares ofte ud fra alkoholmisbrug og affektive handlinger. I denne artikel vises det gennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at den episodiske vold må forstås som symptomer på strukturel vold. Den strukturelle vold er en kontekst, der fre… Den høje voldsrate i Kalaallit Nunaat (Grønland) forklares ofte ud fra alkoholmisbrug og affektive handlinger. I denne artikel vises det gennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at den episodiske vold må forstås som symptomer på strukturel vold. Den strukturelle vold er en kontekst, der fremmer følelser af magtesløshed, social isolation, undgåelse af konflikter og undertrykkelse af følelser - indtil de eksploderer i konkret vold. Den strukturelle vold både legitimerer og forstår den konkrete vold, men den åbner også for interventioner, der kan ændre netop den strukturelle vold. Den strukturelle vold er skadelig for unge, da den fremmer og legitimerer vold - men lokal funderede interventioner kan modvirke dette på en virkningsfuld måde. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Paamiut Youth Voice (PYV) er et deltagende aktions forskningprojekt (Participatory Action Research, PAR), gennemført med de unge i Paamiut, Kalaallit Nunaat (Grønland). Målet med projektet er at undersøge de unges visioner om og ønsker til hvordan trivsel og deltagelse kan øges. Projektet blev udvik… Paamiut Youth Voice (PYV) er et deltagende aktions forskningprojekt (Participatory Action Research, PAR), gennemført med de unge i Paamiut, Kalaallit Nunaat (Grønland). Målet med projektet er at undersøge de unges visioner om og ønsker til hvordan trivsel og deltagelse kan øges. Projektet blev udviklet og iværksat som en del af det overordnende community mobiliseringsprojekt, Paamiut Asasara, og blev baseret på et lokalt formuleret ønske om viden om - og inddragelse af - de unge. Der blev efterspurgt forskning i, hvordan man bedre kan integrere de unge i samfundet, øge deres generelle trivsel, mindske social eksklusion, samt øge deres oplevelse af samhørighed i samfundet. 61 unge i alderen 12-24 deltog i forskningsprojektet. De unges opfattelse og oplevelse af trivsel blev undersøgt, med særlig fokus på individuelle og community styrker og ressourcer, samt deres ideer og drømme om hvordan trivsel og deltagelse kan øges. De unge deltog i fokusgruppeinterviews, individuelle interviews, udfyldelse af et spørgeskema, arrangering af et borgermøde samt i overvejelser omkring undersøgelsens metode og design og analysen af data. Analysen af data pegede på en række vigtige betingelser for at øge de unges trivsel, og de unges ønsker om social samhørighed, social støtte og åben kommunikation, samt fritidsaktiviteter. Desuden udtrykte de unge ønsker om muligheder for rådgivning, samt bedre muligheder for arbejde og uddannelse lokalt. Manglende deltagelse blev begrundet af de unge med manglende erfaring, støtte, færdigheder og selvtillid og manglende synlig ledelse og initiativ blandt de voksne. Læs mere