Diplomuddannelse i Sprog, Litteratur & Kultur

Diplomuddannelse i Sprog, Litteratur & Kultur

Formål

Formålet med akademisk diplomuddannelse er at kvalificere de studerende til at undervise primært på GU, HHX og HTX i Grønland samt beskæftigelse i offentlige og private virksomheder, institutioner og organisationer.

Faget grønlandsk på de gymnasiale uddannelser er opdelt i to niveauer: Grønlandsk som modersmål og grønlandsk som begynder/andetsprog. I august 2012 er den nye gymnasiebekendtgørelse trådt i kraft, og de indtil da gældende lærerplaner bliver fornyet. 

Eftersom der er stor efterspørgsel på lærere med en akademisk baggrund i faget grønlandsk, har gymnasierne været nødsaget til at ansætte flere folkeskolelærere i faget grønlandsk. Set i relation til de nye læreplaner for grønlandsk, er der på baggrund heraf opstået et behov for en faglig og pædagogisk videreudvikling og opkvalificering. Akademisk diplomuddannelse skal give de studerende bred indsigt i de udbudte fag/fagområders faglige viden, teori og metode og sætte de studerende i stand til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at give grundlag for videre studier eller at udføre erhvervsfunktioner. I forhold til læreruddannelsen skal den Akademiske Diplomuddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres metodiske og teoretiske kvalifikationer samt deres formidlingsevne og selvstændighed.


Studievejledning

Brug for studievejledning? Kontakt os nemt og hurtigt

Læs mere

Book tid til studievejledning