Offentligt foredrag: Tsunamien i Karrat-Fjorden sidste år

Offentligt foredrag: Tsunamien i Karrat-Fjorden sidste år

03.05.2018

Simultantolkning til grønlandsk
Live-streaming på YouTube

Teologisk forening inviterer til offentligt foredrag med Sognepræsterne Flemming Pless og Leif G. Christensen, København:

Tsunamien i Karrat-Fjorden sidste år – hvad kan vi lære? Hvad kan vi gøre?

Flemming Pless og Leif G. Christensen kommer til Grønland i begyndelsen af maj for at undersøge indsatsen under tsunamien, som ramte to bygder ved Uummannaq i juni 2017. Fire mennesker omkom, og mange flere er blevet flyttet til andre lokaliteter.  

Hvad betyder det for det grønlandske samfund, at livet så nemt kan ændres radikalt? Hvad er læren af katastrofen i juni 2017, lige efter, og snart et år efter? Hvad kan man forvente, at samfundet skal gøre, og hvilken robusthed skal det enkelte menneske selv stå inde for? 

Flemming og Leif har tidligere skrevet om kirkens rolle under 9/11 i 2001 i New York, skoleskyderiet i New Town i Connecticut, og senest har de undersøgt kirkens og samfundets påvirkning af et voldsomt jordskælv i Christchurch i New Zealand. 

Foredraget i Teologisk Forening vil give deltagerne et indblik i den nyeste forskning indenfor faget Pastoral care and counseling: Hvilken rolle har præsten i et samarbejde med andet indsatspersonel under og efter en katastrofe? Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål, og foredragsholderne siger:

- Vores foredrag er lige så meget en samtale med jer, der måtte have meninger eller syn på, hvorledes den grønlandske kirke har kunnet spille en rolle i de ulykkelige begivenheder

Leif G. Christensen og Flemming Pless er begge sognepræster i København og en del af Folkekirkens Katastrofeberedskab. De afslutter i øjeblikket en masteruddannelse i Praktisk Teologi på Det teologiske fakultet i København.

Hvornår: torsdag d. 03. maj, kl. 19.30

Hvor: auditoriet på Ilisimatusarfik campus Ilimmarfik

  • Foredragene holdes på dansk
  • Foredragene simultantolkes til grønlandsk .. og live-streames på vores YouTube-kanal
  • Der vil være kaffe/te og kage - og tid til spørgsmål og diskussion


Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere