Bistandsværgeordningen i Danmark & Grønland

Bistandsværgeordningen i Danmark & Grønland

08.11.2018

Kom til offentlig præsentation af bistandsværgeordningen i Danmark og Grønland

Igennem mange år har man i Danmark haft en bistandsværgeordning for grønlandske forvaringsdømte og retspsykiatriske patienter, som var anbragt i Danmark.

Samme mulighed har grønlandske forvaringsdømte og retspsykiatriske patienter haft i Grønland.

Da vi i 2019 forventer, at Grønlands første fængsel tages i brug (eller lukkede anstalt som er den officielle betegnelse), så er der i den forbindelse lavet en evaluering af bistandsværgerordningen i Danmark og Grønland.

Evalueringen er lavet af lektor Annemette Nyborg Lauritsen fra Afdeling for Samfundsvidenskab ved Ilisimatusarfik - og Annemette præsenterer rapporten torsdag d. 08. november 2018.

Evalueringsrapporten har titlen "Livline til verden - en udredning af bistandsværgeordningen for forvaringsdømte og psykisk syge foranstaltningsdømte grønlændere i Danmark og Grønland" - og den er udarbejdet i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København.

  • Hvornår: torsdag d. 08. november 2018, kl. 15.30
  • Hvor: auditoriet på campus Ilimmarfik

Der serveres kaffe, the og kage - og alle er mere end velkommen.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere