Søg på Ilisimatusarfik

Offentligt foredrag: Den amerikanske flådes besøg i Vestgrønland 1925

11.12.2019

Sprog, Litteratur & Medier klubben ved Ilisimatusarfik inviterer til offentligt foredrag ved lektor emeritus Kurt Møller Pedersen: "Den amerikanske flådes besøg i Vestgrønland 1925".

I juli måned 1925 sendte den amerikanske flåde to af sine skibe, S. S. Peary og M. S. Bowdoin på en ekspedition til vestkysten af Grønland. Ombord på Bowdoin var ekspeditionens leder Commander Donald Baxter MacMillan, der var en særdeles erfaren polarforsker. I 1911 fulgte han Peary næsten hele vejen til Nordpolen. Siden da foretog han flere rejser til Grønland og havde således et godt kendskab til det arktiske område. Ombord på det større skib Peary var lederen af flådens luftbårne afdeling, Commander Richard Evelyn Byrd og 3 amfibieflyvemaskiner. 39 mænd deltog, hvoraf 8 var i den luftbårne afdeling. Ekspeditionen nåede helt op til Etah i Nordgrønland, 111⁄2 grad fra Nordpolen. Her blev de til udgangen af august, hvor is og vejr tvang dem til at rejse hjemad. De nåede New Found- land den 6. oktober.

Der var tale om en videnskabelig ekspedition, der skulle udforske det mystiske og enormt store, uudforskede område mellem Alaska og Nordpolen, utilgængeligt for skibe og meget vanskeligt at nå med hunde, og som derfor ventede på at blive udforsket fra luften.

I dette foredrag fortæller jeg om ekspeditionen, dens formål, dens resultater, om dens gode og dårlige erfaringer, og om deltagernes møde med den lokale befolkning. Ekspeditionens fotografer tog mange billeder, der nu findes i Byrd arkivet ved Ohio Stae University og The Peary-MacMillan Museum i Brunswick i Maine, og dem vil jeg vise nogle af. Nationalarkivet i Nuuk har breve udvekslet mellem Byrd og Guvernør Rosendahl. Dem vil jeg også komme ind på.

  • Hvor: auditoriet på Ilisimatusarfik
  • Hvornår: onsdag d. 11. december 2019, kl. 19.00

Der vil være kaffe, the og mulighed for spørgsmål.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere