Søg på Ilisimatusarfik

Offentligt foredrag: Konsekvenser for juridisk faderløse

22.03.2018

Foredraget foregår
i Katuaqs lille sal

Foredrag: Bacheloropgaven ”Konsekvenser for juridisk faderløse” af Vivi Noahsen, Stud. Cand. Mag. i Kultur-og Samfundshistorie, Ilisimatusarfik

Mange nikker genkendende når der bliver talt om at Grønland har været en dansk koloni. Men efter 1953 blev den grønlandske befolkning integreret i det danske rige som et ligeværdigt folk. Som en del af moderniseringsprocessen i Grønland rejste en del udenlandske mænd i stort antal til Grønland og var med til at opbygge det moderne Grønland. De mange mænd mødte grønlandske kvinder, som blev gravide uden at blive gift. Når de skulle rejse hjem efterlod de sig grønlandske børn født uden for ægteskab. Disse børn har aldrig haft krav på at blive anerkendt som deres fædres børn. Det grønlandske politikere har gjort opmærksom på hullet i loven, og gennem årene er problemstillingen blevet taget op, uden nogen tiltag. Der blev først i 2010 stiftet en Landsforening for de juridisk faderløse ”Kattuffik Ataata” der skulle kæmpe for rettigheder i landet. Der siges, at omkring 5000 børn blev født uden for ægteskab i årene hvor der var den juridiske tomrum.

Grønland blev i 1953 indlemmet i det danske rige og den danske grundlov. Det var da blevet bestemt, at de dagældende regler om retsstillingen for børn uden for ægteskab, efter dansk lov, ikke gjaldt for grønlændere. Det betød at der var et ”hul” i lovgivningen hvilket gav anledning til de juridiske faderløse blev til.

Retsstillingen for børn født uden for ægteskab, ”de uægte børn”, har været misforstået af mange, stadig i dag bliver den misforstået. Mange tænker at retsstillingen for børn født uden for ægteskab kun omhandler de med biologisk dansk fader. Retstillingen gælder for alle, selv de med biologisk grønlandsk fader.

Hvilke konsekvenser har lovgivningen haft for de Juridisk faderløse og hvilke oplevelser og erfaringer giver de Juridisk faderløse selv udtryk for?  

  • Hvor: Katuaqs lille sal
  • Hvornår: 22. marts, kl. 19.00 - 21.00
  • Arrangementet er gratis
  • Der vil være kaffe og te
  • Foredraget vil foregå på grønlandsk


Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere