Søg på Ilisimatusarfik

Grønland i færøsk fag- og skønlitteratur

06.10.2016

Sprog, Litteratur & Medier-klubben på Ilisimatusarfik arrangerer et offentligt foredrag med dr.phil. Malan Marnersdóttir:

Grønland i færøsk fag- og skønlitteratur

 

Der har gennem tiden været en del forbindelser mellem Grønland og Færøerne, som har sat sig spor i færøsk litteratur. Fiskere har fortalt og skrevet om deres erfaringer fra Grønland, og digtere har beskrevet nogle af deres indtryk herfra. Forelæsningen vil give eksempler fra interview-bøger, digte og fortælling af henholdsvis Jógvan Arge, Magnus Dam Jacobsen, Heðin M. Klein og Oddfríður M. Rasmussen.

Malan Marnersdóttir er professor i nordisk litteratur ved Færøernes Universitet. Hun har været gæstelærer adskillige gange ved Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier, Ilisimatusarfik og er det for en periode igen nu, hvor hun underviser i ’Færøsk litteratur ud fra en kolonial / postkolonial vinkel.” Samtidig er hun medlem af Ilisimatusarfiks nuværende bestyrelse. 

På Færøerne har hun været rektor for universitetet og senere dekan for humaniora, samfundsvidenskab og uddannelse ved det fusionerede universitet efter 2008.

 

Hvornår: torsdag d. 6. oktober, kl. 19.30

Hvor: auditoriet på Ilimmarfik

Efter foredraget vil der være kaffe/te og kage og tid til spørgsmål og diskussion. - og alle er velkomne



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere