NORDKURS, sommerkurser i Norden
16.07.2015
- Hvordan fungerer et polysyntetisk og incorpererende sprog?
- Hvilken rolle spiller skønlitteratur i en kolonial og post-kolonial kultur?
Kurset vil for 18 kursister omfatte både en sproglig del og en litterær del. Dog vil den enkelte studerende i sidste del af kurset skulle vælge at vægte enten den sproglige eller den litterære del.
Kursets sproglige del vil omfatte en kort intensiv introduktion til vestgrønlandsk talesprog, fulgt op af en deskriptiv introduktion til det grønlandske sprog typologisk set og en introduktion til tosprogssituationen i det grønlandske samfund.
Kursets litterære del vil ud fra oversættelser til dansk give en introduktion til den mundtlige tradition og til den grønlandske teksthistorie, og vil herigennem bl. a. belyse den nære sammenknytning med udviklingen af det grønlandske samfund.
Som en yderligere kontekst vil der være en foredragsrække om sider af grønlandsk kultur og samfundsforhold.
Arrangør
Boks 1061
3900 Nuuk
Hør Ilisimatusarfiks offentlige foredrag online på KNRs website
Kom nemt i kontakt med vores forskere på Ilisimatusarfik