Sprog, Litteratur & Medier

Sprog, Litteratur & Medier

Har du en interesse for det grønlandske sprog, og kunne du godt tænke dig at arbejde med sprog, litteratur og / eller medierne?

Med uddannelsen Sprog, Litteratur & Medier tilegner du dig viden om sprogets struktur og sprogets betydning for et lands kulturelle egenart.

Ligesom sprog har stor betydning, har litteratur og medier ligeledes stor betydning for hvordan nyheder, debat og kultur formidles. Når du læser Sprog, Litteratur & Medier, bevæger du dig derfor i centrum af kulturen - og du lærer at have fingeren på pulsen på nogle af samfundets vigtigste områder.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Det tager 3 år at blive bachelor i Sprog, Litteratur & Medier og yderligere 2 år at blive kandidat. 

Man kan også vælge en gymnasielæreruddannelse med Sprog, Litteratur & Medier som hovedfag på 3 1/2 år eller som bifag på 1 1/2 år.

Sprog er det basale værktøj i al kommunikation. Du kommer igennem grundlæggende fag som syntaks, morfologi, semantik, fonetik, sproghistorie og dialekter. Du lærer almen sprogteori med særligt fokus på grønlandsk. Men sprog er ikke bare grammatik - vi studerer også sprogets rolle i samfundet og ser hvordan sprog både kan forbinde og skille mennesker ad.

Litteraturen er det, der skaber et folks identitet og fællesskab. Du lærer om mundtlig fortælletradition, tidlig og nyere grønlandsk litteratur, international litteratur - og selvfølgelig litteraturteori og litteraturanalyse. 

Medierne binder et folk sammen lokalt, men giver samtidig udsyn globalt. Inden for medievidenskab får du indblik i kommunikationsformer på internettet, i grønlandske medier: radio, tv og aviser - før og nu - og du lærer at analysere film og billeder.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog ('sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

Litteraturår
Grønland. tekster efter 1970 ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering
  • kunne gøre rede for analyseapparatet
  • demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca. 1970 og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970)
  • vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling

Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset kører over to semestre

Litterært emne efter 1970 ( 5 ECTS )

Den studerende skal have:

enten a):

  • kendskab til et litterært emne, fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca. 1970 og frem til i dag
  • en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970

eller b):

  • kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur
  • et overblik over det valgte emne
  • færdighed i at applicere den viden på teksteksempler

Tekstanalyse & -teori ( 5 ECTS )

Den studerende skal kunne:

  • dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil
  • inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i
  • dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse

Bachelorsemester
Emnefag ( 10 ECTS )

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

Se mere information i studieordningen (fra side 33)

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Emnefag ( 90 ECTS )

Der skal vælges emnefag for i alt 90 ECTS.

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

Se venligst Studieordningen for information (fra side 13)

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Som uddannet kandidat i Sprog, Litteratur & Medier kan du komme til at arbejde med: 

  • Undervisning på gymnasie- og seminarieuddannelserne
  • Sprogsekretariatet
  • Den offentlige forvaltning
  • Forlag og andre kulturinstitutioner
  • Radio & TV
  • Undervisning & forskning ved højere læreanstalter

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, så kan du kontakte Studievejledningen eller:

 

Jette Rygaard
Afdelingsleder, lektor
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboks 1061 
3900 Nuuk
Lokale: D129
Telefon: +299 38 56 76
E-mail: jery@uni.gl