Socialrådgiveruddannelsen er igen truet

Socialrådgiveruddannelsen er igen truet

15.03.2017

Af: Steven Arnfjord, Sara Abelsen, MarieKathrine Poppel, Peter Berliner, Martha Lund Olsen & Jeanette Sandy Shalmi - Afdeling for Sociale Forhold, Ilisimatusarfik

Det handler ikke kun om en flytning, når Naalakkersuisut planlægger at undersøge, om socialrådgiveruddannelsen skal placeres ved et pædagogseminarium – i stedet for ved et universitet. Det handler om en decideret nedlæggelse - og så en ny oprettelse. Der er tale om en konkret faglig nedgradering og forværring samt et generelt pres på socialrådgivere som en af Grønlands mest centrale faggrupper. Det er det stik modsatte af, hvad marginaliserede grupper og udsatte familier har brug for lige nu.

Naalakkersuisut har besluttet at undersøge, om socialrådgiveruddannelsen ved Ilisimatusarfik skal flyttes til Ilulissat - og henlægges under Perorsaanermik Ilinniarfik – Socialpædagogisk seminarium (PI/SPS). Ordet flytning stemmer her overens med ordet omstrukturering, som i administrationssprog betyder noget andet end i virkeligheden. Omstrukturering resulterer næsten altid i nedskæring - og i dette tilfælde betyder flytning nedlæggelse og så oprettelse igen.

Ser vi på KANUKOKA og det danske Børneråd som to eksempler, er der politisk blevet talt om udflytning lige op til flyttedagen. Virkeligheden viste sig at handle om nedlæggelse og oprettelse. Da det blev besluttet at flytte KANUKOKA til Maniitsoq forlod samtlige medarbejdere organisationen med deres knowhow og netværk(1). I Maniitsoq står man i dag og skal til at oprette en helt ny organisation(2). Det danske Børneråd skulle flytte fra hovedstaden til Midtjylland, og her opsagde alle ansatte også deres stilling. Børnerådet skal i dag også genoprettes, og man regner med et omfattende fagligt efterslæb, før Børnerådet er klar til at varetage arbejdsopgaver igen(3).

Man tror man bare flytter – det der reelt sker er at man nedlægger og ødelægger faglige netværk og fjerner vigtig viden fra samarbejdspartnere og på de områder, som organisationen er en del af.

Socialrådgiveres praksisområde ligger i storbyerne, og typisk de største i et land. Det er her socialrådgivere gør størst nytte der, hvor folk bor tættest, hvor sociale udfordringer opstår. Vores arbejde foregår, hvor det tværfaglige netværk er stærkt - både det mere formelle og det uformelle på NGO-niveau.

Socialrådgivning og socialforskning skal være tilknyttet storbymiljøer. Det er her, sociale problemstillinger viser sig tydeligst, kan studeres, og udforskes for at forstå de metoder, der skal til for at velfærdsniveauet kan styrkes.

I overvejelser om den såkaldte ”flytning”, må der være opstået en forvirring om fagbetegnelserne socialpædagog og socialrådgiver. Faggrupperne er ikke så nært beslægtede, som man skulle tro. Socialpædagogens faglighed knytter sig til pædagogik og psykologi og typisk til institutionsarbejde. Socialpædagoger har som faggruppe et større fællesskab med f.eks. skolelærere, som de deler den samme faglighed med. F.eks. har Ilisimatusarfiks Institut for Læring professorer ansat i pædagogik. Faglighed for socialrådgivere handler om: Sociologi, psykologi og jura. Socialrådgivere er tværfaglige samtidig med, at de har fokus på sociale forhold i hele det grønlandske samfund.

En nedlæggelse af socialrådgiveruddannelsen ved Ilisimatusarfik betyder derudover også en stor risiko for, at igangværende socialforskning stopper. Lovgivningsmæssig har seminariet ikke forskningsforpligtigelse. Man kan forske på seminariet, men skal ikke - så forskning risikerer reelt at forsvinde. I seminariets studieordningen skrives der om forskningstilknytning og ikke forskningsbasering. Forskningstilknytning er et upræcist begreb, som ikke beskriver, hvordan forskning bliver til undervisning(4). Ved Ilisimatusarfik betyder forskningsbasering at flere af underviserne er forskere, som i undervisningen inddrager viden fra forskningsprojekter og videnskabelige netværk. Det gør, at undervisningen er forskningsbaseret med relevant og opdateret grønlandsk viden.

På Ilisimatusarfik skal der forskes i sociale problemstillinger. Det står i loven, og vi passer vores arbejde.

Nedlæggelsen og så en oprettelse rejser også et spørgsmål om, hvilken status socialrådgiveruddannelsen er tiltænkt på PI/SPS. Seminariet arbejder på et forældet lovgrundlag fra 1998, som ikke omtaler bachelorgrader (en bachelorgrad sikrer, at uddannelsen har et forskningsbaseret indhold og en international standard, der giver mulighed for at studerende kan videreuddanne sig). Der arbejdes med en forsøgsordning fra 2008, som vi ikke har kunne finde referencer til. Et spørgsmål om man kan uddanne på bachelorniveau er ikke relevant på Ilisimatusarfiks socialrådgiveruddannelse. Det er sikret i Landstingslov om Ilisimatusarfik. Så skal der helt nye love til? Skal socialrådgiveruddannelsen nedgraderes og indgå i samme forsøgsordning?

Nedprioritering af socialfagligheden betyder nedprioritering af velfærden

Socialrådgivere arbejder på at sikre udsatte borgere en positiv fremtid. Så simpelt kan det siges. En fremtid hvor man kan vokse op med et trygt sikkerhedsnet og blive en bidragende samfundsborger. Det er opgaven. Det kræver et højt uddannelsesniveau at kunne løfte denne opgave fremadrettet. Det har taget de grønlandske administrationer lang tid at indse socialrådgiverfagets betydning i opbygningen af velfærdssystemet.

En gennemlæsning af vores første to socialkommissionsrapporter afslører, at man først i 1990erne indså vigtigheden af veluddannede socialrådgivere. Det er en vigtighed, vi skal holde fast i. Vi kæmper stadig for, at socialrådgivere opnår en konkurrencedygtig løn og får gode arbejdsvilkår, så vores offentlige ansatte yder deres bedste og ikke flygter fra de offentlige arbejdspladser. Det kan lade sig gøre med den rette anerkendelse af fagets rolle i samfundet.

Forslaget om at nedlægge uddannelsen ved Ilisimatusarfik er grundlæggende en mangel på anerkendelse. En nedprioritering af socialfagligheden vil få konsekvenser for velfærdsarbejdet et godt stykke tid ind i fremtiden. Hvordan er det et velovervejet forslag i disse år?

Afslutning

Nedlæggelse betyder afvikling af uddannelse og forskning. Er det Naalakkersuisuts ønske med de massive udfordringer, vi har på det socialpolitiske område - at der skal skabes uro omkring en centrale uddannelse, som er skabt til at uddanne socialrådgivere som kan håndtere disse problemstillinger?

Vi foreslår, at man lader os passe vores arbejde med at skabe dygtige grønlandske veluddannede socialrådgivere og forske i grønlandske sociale problemstillinger - og så kan energien bruges på at skabe moderne sociallovgivninger og opfordre kommuner til at udforme socialpolitiske strategier, som møder socialt udsatte borgere på et professionelt og værdigt grundlag.

 

Kilder

1.  Mølgaard N. Ingen vil flytte med til Maniitsoq. Sermitsiaq. 2016

2.  Søndergaard NK. Kanukoka-formand dropper sit projekt. Sermitsiaq. 2016

3.  Gammeltoft-Pedersen T, Siggaard PF. Udflytning: Det tager år før Børnerådet har fuld styrke igen. Dr.dk. 2016

4. Harrild TB. Forskningstilknytning på de mellemlange videregående uddannelser. Nyhedsbrevet Evaluering. 2006



Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Ilisimatusarfiks månedlige nyhedsbrev

Tilmelding

Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere