Qimmeq i Katuaq

Qimmeq i Katuaq

07.10.2017

Den grønlandske slædehundekultur er enestående i verden, men den er under forandring. Slædehundenes antal falder. I 1990'erne var der mere end 30.000 slædehunde – i 2015 var der mindre end 15.000 tilbage. Mange er bekymrede for dens fremtid.

Forskningsprojektet Qimmeq vil ændre på dette i samarbejde med politikere, slædekuske og andre, der interesserer sig for den grønlandske slædehund og hundeslædekulturen.

Onsdag d. 11. oktober kl. 16-18 inviterer Qimmeq derfor til foredrag, debat og en verdenspremiere på to kortfilm.

Kom og hør om

  • Græsrøddernes 22 anbefalinger til, hvordan man kan bevare og udvikle slædehundekulturen i fremtiden
  • Politikernes tanker og visioner for slædehundens fremtid
  • Forskningsprojektet Qimmeq, der indsamler viden om slædehunden og formidler den til skoler og borgere i Grønland, og til hele verden
  • Oplev verdenspremieren på to kortfilm om to hundeslædekuskes tanker om slædehunden og fremtiden 

I mødet deltager bl.a. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Karl Kristian Kruse; departementschef Lone N. Møller; en repræsentant fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi; Pipaluk Lykke Løgstrup fra Arctic Nomads samt forskere og formidlere fra Qimmeq-projektet.

Startskud på Facebook-kampagne

Man kan også møde Qimmeq-projektets ph.d.-studerende Manumina Lund Jensen, som forsker i hundeslædekulturen. Samme dag som arrangementet i Katuaq lancerer Manumina Lund Jensen sin Facebook-kampagne "Qimmeq – DIN historie", hvor hun inviterer alle i Grønland og Danmark til at dele deres historier om slædehunden.

Hvor og hvornår

Venskabssalen i Katuaq, Nuuk

Onsdag d. 11. oktober kl. 16-18

Der serveres kaffe og kage. Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Kontakt

  • Professor Morten Meldgaard, Ilisimatusarfik (tlf. +299 581955; mome@uni.gl)
  • Kommunikationsmedarbejder Ulunnguaq Markussen (tlf. +299 581391; ulum@uni.gl)
  • Ph.d.-studerende Manumina Lund Jensen (tlf. +299 485200; maln@uni.gl)


Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere