Pressemeddelelse: Hundeslædekulturens redning

Pressemeddelelse: Hundeslædekulturens redning

20.07.2017

Ceeg7381 Sled Dog Trend 496

Antallet af slædehunde i perioden fra 1990 - 2015 (Foto: Carsten Egevang)

Anbefalingshæfte med 22 anbefalinger om bevaring og udvikling af hundeslædekulturen er klar til udgivelse 20. juli. Formålet med hæftet er at præcisere hvilke indsatser der bør gøres, for at forhindre at hundeslædekulturen forsvinder. Der afholdes reception på Sisimiut Museum. 

Et internationalt træf og konference om slædehundekulturen, Arctic Nomads, med repræsentanter fra inuit-landeneblev afholdt i november/december 2016 i Sisimiut. På konferencen blev udarbejdet 22 anbefalinger til redning af hundeslædekulturen. De udgives nu i hæfteform. Hæftet er på grønlandsk, engelsk, dansk og russisk.

“Et vigtigt redskab”

Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen Jensen, var med til at udarbejde anbefalingerne. Jakobsen Jensen vil benytte anbefalingerne i sit politiske arbejde om bevaring og udvikling af hundeslædekulturen i Grønland. “Anbefalingerne kommer direkte fra de folk, som i det daglige arbejder med slædehunde. De er et vigtigt redskab til at forbedre vilkårene for slædehunde og slædekuske”, siger hun.

“Vi skal holde fast på vores kultur”

Slædekusk og slædebygger, Hans Peter Kreutzmann, fra Sisimiut var også med til at udarbjede anbefalingerne. Han tilføjer: “Vi skal beholde kulturen, fordi det varer ikke mange år, inden den bliver “spist” af motoriserede køretøjer, hvis vi ikke gør noget. Vi håber, at vi med hæftet kan motivere de unge mennesker til at køre på hundeslæde. Det er en livsstil at køre på hundeslæde. Det tager tid og mange kræfter, men det er det hele værd”.

Hæftet er udgivet af kulturproducent NEBULA. 

 

Hvor: Sisimiut Museum

Hvornår: torsdag den 20. juli kl. 16:30

Alle er velkomne

 

Kontakt: Pipaluk Lykke Løgstrup, arrangør: (+299) 53 46 76 / natuluk@gmail.com / Hans Peter Kreutzmann, slædekusk (+299) 52 54 33



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere