Journalistuddannelse i 35 år

Journalistuddannelse i 35 år

29.09.2017

I år fejrer Ilisimatusarfik at den grønlandske journalistuddannelse har eksisteret i 35 år, de sidste ti år som en del af Grønlands universitet.

Jubilæet markeres bl.a. ved udgivelsen af bogen ”Tusagassiornermik ilinniartitsineq 1982-2017 – Journalistuddannelsen i Grønland 1982-2017”.

Den 212 sider lange bog  beskriver hvorfor og hvordan Grønland fik sin egen journalistuddannelse. Forløbet igennem lidt mere end 35 år bliver levende beskrevet af nogle af nøglepersonerne i tilblivelsen af uddannelsen og i udviklingen af den, blandt andet overgangen til professionsbacheloruddannelse i 2008.

Tidligere elever og studerende fortæller om oplevelser fra deres elevtid og tidligere og nuværende ledere beskriver de udfordringer uddannelsen har haft at kæmpe med. Journalistuddannelsen i Grønland har fostret mange journalister igennem tiden og stadig flere kommer til.

Men uddannelsen er lille og har da også igennem tiden været  udsat for flere ”attentatforsøg” - indtil videre dog uden held. Uddannelsen har i dag taget sit første skridt frem mod en forskningsbasering, og der ligger nu konkrete planer for etablering af en overbygning på bacheloruddannelsen. Det er en tiltrængt udvikling for et lille, men betydningsfuldt fag i Grønland. 

Bidragydere til bogen er blandt mange andre Aqqaluk Lynge, Ole Ramlau-Hansen, Svend Møller, Rie Rasmussen, Ole Marquardt, Sofia Geisler, Naimah Hussain, Malînánguaq Marcussen-Mølgaard, Noah Mølgaard og Tungutaq Larsen.

Bogen indeholder også billeder fra alle dimissioner i uddannelsens historie.

Bogen udkommer på dansk og grønlandsk med et resumé på engelsk.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Arrangementer

Offentlige arrangementer på Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere