Uddannelser & kurser

Uddannelser & kurser

Hvis du søger om optagelse som gæstestuderende, og gerne vil følge kurser på engelsk (de få kurser vi har på engelsk) - så skal din internationale koordinator bekræfte din akademiske engelske sprogfærdighed ved at udstede et officielt brev om, at du er kompetent i sproget.

En bestået TOEFL eller IELTS med et tilfredsstillende resultat accepteres også.

Hvis du søger om optagelse som gæstestuderende, og gerne vil følge kurser på dansk og grønlandsk - så skal du være nordisk statsborger, eller kunne bevise at du er i stand til at bruge sproget på akademisk niveau.

Det er gratis at være gæstestuderende på Ilisimatusarfik.

Som gæstestuderende er man dog naturligvis selv ansvarlig for alle personlige udgifter og rejseomkostninger.

Hvis du er nordisk eller europæisk studerende, så kan du også være berettiget til at søge om støtte fra:

  • Erasmus+
  • Nordplus
  • UArctic (North2North)

Spørg din internationale koordinator på dit hjemmeuniversitet, om du er berettiget til støtte.

Du kan også se om Ilisimatusarfik har en samarbejdsaftale med dit hjemmeuniversitet.

Ilisimatusarfik har to semestre:

  • Efterårssemester: start primo september - slut ultimo januar
  • Forårssemester: start primo februar - slut ultimo juni

Hvert semester varer cirka 14 uger - efterfulgt af eksamen.

Kurserne på Ilisimatusarfik varierer med mellem fem til tredive studerende.

Ilisimatusarfik tilbyder kurser på dansk og grønlandsk på alle vores uddannelser (og nogle få på engelsk, primært på Samfundsvidenskab) - se uddannelsernes studieordning for mere information om kursusindhold.

Ved afslutningen af hvert semester er der eksamen i hvert kursus - med en vægtning på 100%.

Den primære eksamensperiode er henholdsvis januar og juni - selv om der også kan være eksamener før eller efter denne periode.

Ilisimatusarfik bruger European Credit Transfer System (ECTS).

Et fuldt semester på Ilisimatusarfik er lig med 30 ECTS.

I Grønland benyttes karakterskalaen Greenland Grading System (GGS) - den ser sådan her ud:

Karakterskala

Læs mere om karakterskalaen Greenland Grading System (GGS).


Spørgsmål? Bare kontakt:

Per Arnfjord
International Koordinator

Postboks 1061 | 3900 Nuuk
Telefon: +299 38 56 24

Send mig en e-mail