Rockwell Kent

Rockwell Kent

Ilisimatusarfik har i samarbejde med Rochester Institute of Technology (USA) og Binghamton University (USA) modtaget en forskningsbevilling fra USA’s National Science Foundations Arctic Social Science Program. Projektet, med titlen Rockwell Kent and Early 1930s Greenland: A Comparative View of Environmental, Social and Cultural Change in Contemporary Greenland, er et samarbejde mellem et internationalt forskningsteam med Ilisimatusarfik, Jette Rygaard, og 2 fra USA, Denis Defibaugh fra Rochester Institute of Technology and Susan Vanek fra Binghamton University.

Projektet begynder med Rockwell Kents arbejde. Kent var en Amerikansk fotograf, som levede og arbejdede i Grønland i 1930’erne. Hans tid i Grønland vil blive udforsket og Kents fotografier og kunstværker vil blive brugt som et udgangspunkt for at diskutere kontinuitet og/eller forandringer i Grønland fra 1930’erne til i dag. Forskningsgruppen vil rejse til hver af de byer som er involveret i projektet: Illorsuit, Uummannaq, Sisimiut og Nuuk for diskutere projektet med folk fra byerne og vil benytte sig af de lokale folks feed back til yderligere at videreudvikle forskningsmål og hensigter med interviews som vil starte til efteråret.

Børn og unge er en vigtig del af denne forskning; Foto workshops for børn og unge vil blive afholdt i hver af byerne for at lære dem fototeknik og vi vil opfordre dem til at tage deres egne billeder som vil blive udstillet i hver af deres hjembyer og internationalt.

Forskningsgruppen vil med en kombination af visuelle, historiske og antropologiske metoder arbejde sammen med de fire bysamfund om at erhverve forståelse af Kents tid i Grønland så vel som de vil registrere kontinuitet og/eller forandringer der er sket i hver af byerne fra 1930 til i dag.

Nikon har venligt sponsoreret vand- og stødsikre kameraer til at give de unge og den amerikanske Polar Field Service vil tage sig af en stor del af transport og indkvartering. 


Find forsker

Kom nemt i kontakt med vores forskere på Ilisimatusarfik

Læs mere

Publikationer

Søg efter publikationer fra vores forskere

Læs mere

Kontakt Rockwell Kent projektet

rockwellkent@uni.gl