Institut for Læring

Institut for Læring

Institut for Læring arbejder på at styrke forskningsbaseringen af den grønlandske læreruddannelse og er i gang med at etablere:

  • et aktivt pædagogisk forskningsmiljø
  • en styrket forskningsbasering af undervisningen på læreruddannelsen
  • en stabil international videnskabelig forankring

Målet er at sikre en høj kvalitet af den grønlandske læreruddannelse og dermed også folkeskolen i Grønland. Det er vigtigt, at læreruddannelsen baseres på videnskabelig viden og ikke blot på holdninger og viden fra praksis. Med andre ord er det vigtigt, at grønlandske lærere – også i fremtiden – kan basere deres praksis på relevant pædagogisk viden, der både reflekterer teori og metode. Institut for Læring prioriterer forskningsbaseringen blandt andet ved at have ansat en professor (mso) i pædagogik.

Udgangspunktet for forskningsbaseringen skal naturligt være de studier og pædagogiske udviklingsarbejder inklusiv eksperimenterende undervisning, der allerede gennemføres i landet samt de grønlandske evalueringer (PISA Grønland m.fl.). Forskningsbasering er en proces, der bygger på et tæt samarbejde mellem instituttets medarbejdere og andre relevante aktører. Der udarbejdes øjeblikket en forskningsstrategi, der først og fremmeste skal styrke forskningsbaseringen af undervisningen på læreruddannelsen. Dernæst må den også kunne anvendes til at styrke koblingen mellem læreruddannelsen og den professionelle praksis i folkeskolen. Udvikling af skolernes undervisnings- og læringsmiljøer, så de understøtter elevernes faglige, sociale og alsidige udvikling, kræver et godt samspil mellem læreruddannelsen, folkeskolen og de forskningsindsatser, der sættes i gang. Denne fordring betyder en synlig forskningsstrategi.

Forskningsstrategien skal kvalificere fremtidige praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og danne grundlag for organisering af et interessant og stimulerende forskningsmiljø på Institut for Læring på Ilisimatusarfik. Forskningsmiljøet giver plads til de værdier og erkendelsesinteresser, der er iblandt instituttets medarbejdere og øvrige forskningspartnere. Ejerskab er en af de vigtigste forudsætninger for et godt forskningsmiljø. Det kræver dialog fx gennem jævnlige møder, vejledninger, seminarer og evt. også gennem arrangementer af mere social karakter.

Instituttets opbygning af forskningsstrategi har fokus på den grønlandske folkeskoles praksis, fx på spørgsmål om, hvordan skolen kan give størst mulig udbytte for alle elever såvel fagligt som med hensyn til alsidig udvikling og trivsel samt styrke elevernes motivation til videre uddannelse. Strategien tager afsæt i de eksisterende visioner for skolen og i de problemstillinger, der aktuelt udfordrer lærernes undervisning og elevernes læring. Forskningens ’impact’ er en prioritering, der afspejler de aktuelle udfordringer i skolen i dag. God undervisning er baseret på viden om forholdet mellem den undervisning, eleverne reelt får tilbudt, og den læring de opnår. I dette lys har forskningsstrategien have et mål om at kvalificere diskussioner om de læringsresultater, den dannelse eller de faglige og sociale kompetencer, som skolen forventes at understøtte eller frembringe.

Instituttets forskningsstrategi kommer til at rumme overordnede klare, veldefinerede og velafgrænsede temaer eller problemfelter. De pædagogiske hovedudfordringer indkredses – de kan fx vedrøre specifikke fags didaktik såvel som almene didaktiske eller pædagogiske emner med fokus på elevernes læring/udbytte af undervisningen. Aktuelt står den grønlandske skole overfor udfordringer mht. kvalificering af elevernes matematikkundskaber og læseforståelse, forældresamarbejde, specialundervisning og gennemførsel af undervisningen i ’lokale valg’. Metoder og undersøgelsesdesigns, der bidrager til videnskabelig underbygning af undervisningens og andre aktiviteters betydning, er et bærende grundlag. Det er nødvendigt at prioritere vejledning i den forbindelse, dvs. i forhold til beskrivelser af teori, metoder og designs, der kan konkretiseres i selvstændige mindre forsknings- og udviklingsprojekter, videnskabelige evalueringer og publiceringer.

Medarbejderne på instituttet engagerer sig i at fremstille forskellige forskningsbidrag og afklarer sammen med institutlederen, hvordan resurserne og bidragene skal prioriteres. Sådanne bidrag kan have karakter af eksperimentel undervisning eller pædagogisk udviklingsarbejde, men det er ikke nok, at der laves udviklingsarbejde – det skal være metodisk og teoretisk underbygget og kunne evalueres (eller måles) mht. proces og effekt/resultat. Endvidere kan bidragene have karakter af pædagogiske evalueringer, der er forskningslitteraturmæssigt, metodisk og teoretisk funderede. Det helt afgørende er, at de forskellige bidrag publiceres og forankres internationalt på konferencer og/eller i artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter.

Forskningsstrategien kommer til at indeholde en realistisk tidsplan for og en beskrivelse af, hvilke projekter, der prioriteres i hvilken rækkefølge og inden for hvilket tidsrum. Der formuleres relevante succeskriterier, der skal hjælpe til såvel proces- som resultatevalueringer af de enkelte forskningsaktiviteter. De enkelte bidragsydere støttes i at indkredse, hvordan og hvornår de vil gøre hvad, og der gøres løbende status over, hvad de har opstået (bevillinger, resultater, publiceringer m.m.). Krav til forskningsprojekterne og – aktiviteterne kan formuleres som gyldighedskriterier og realistiske mål for de internationale (peer-reviewed) publiceringer.

Formålet med en sådan forskningsstrategi er at skabe et brugbart og synligt redskab for den pædagogiske forskning i Grønland. Som det fremgår af ovenstående skal strategien kvalificere diskussioner om, hvordan undervisningen i skolen udvikles, og hvordan de bedst muligt understøtter elevernes faglige og sociale muligheder for læring i skolen. Vigtigst af alt er, at strategien støtter og identificerer behov for ny viden, der giver bevillinger.

Medarbejderne arbejder også med implementering af egnede forskningsresultater i undervisningen på læreruddannelsen – dels fra udenlandsk forskning og dels fra de forsknings- og udviklingsindsatser, der foretages i landet. Professoren forelæser/underviser i, hvordan man kan arbejde med forskningsbasering i uddannelsen – materialt og formalt, så videnskabelig viden bringes i spil, og der arbejdes undersøgende. Det er et ’must’ at fastholde de konstruktive udviklingsindsatser, der pågår i landet, og styrke den undersøgende undervisning og de undervisningsformer og -indhold, der fremmer elevernes læring i skolen.


Find forsker

Kom nemt i kontakt med vores forskere på Ilisimatusarfik

Læs mere

Publikationer

Søg efter publikationer fra vores forskere

Læs mere