Offentligt foredrag om kærlighed

Offentligt foredrag om kærlighed

28.09.2017

Teologisk Forening på Ilisimatusarfik arrangerer et offentligt foredrag med prodekan og filosof, ph.d. Anne Marie Pahuus, Aarhus Universitet om kærlighed.

Livet og særligt andre mennesker kommer tæt på os i kærligheden og derfor kan vi opleve sjældne øjeblikke af stor lykke og en afgrundsdyb smerte i netop kærligheden.

Men ikke al kærlighed er ekstrem, den er også et hverdagsfænomen og noget, vi kan blive ved at lære nyt om gennem bl.a. kunst, filosofi og teologi.

I foredraget skal vi ud fra den lille bog ”Kærlighed” skrevet af Anne Marie Pahuus i 2013 se på kærlighedens historiske rødder, på romantisk kærlighed og på kilderne til nogle af de forventninger til ægteskab, forældreskab og venskab, som vi i dag lever med.

 

Hvornår: torsdag d. 28. september kl. 19.30

Hvor: auditoriet på Ilimmarfik

 

Efter foredraget vil der være kaffe/te og kage og tid til spørgsmål og diskussion - og alle er velkomne



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere