Kulturnat på Ilimmarfik

Kulturnat på Ilimmarfik

20.01.2018

Der vil være quiz for familien
vinderen får 3 billetter til Katuaq

Kl. 19.00 - 22.00 på campus Ilimmarfik

Der vil være forskellige arrangementer på Ilimmarfik fra disse institutioner: Ilisimatusarfik, Groenlandica,  Nunatta Allagaateqarfia, Oqaasileriffik/Sprog-sekretariat og Grønlands Statistik.

Der bliver serveret kaffe, the, saft og kage.

 

Ilisimatusarfik på Ilimmarfik

Kl. 19.30 - 19.50 på auditoriet

  • Frederik Larsen, Fuuja fortæller om sit speciale på grønlandsk "Nunap timaanik atuineq - kitaani tuttunniartarnerup oqaluttuassartaa"
  • Mød vores nye rektor Gitte Adler Reimer
  • Nogle specialer og bachelorprojekter kan man også kigge og bladre i
  • Poster session: Rockwell Kent & de nutidige unge
  • Poster session: BUFFI – Center for Børn, Unge & Familier viser igangværende projekter

 

Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab kl. 19.00 - 21.00

Har en enestående mulighed for at høre om folkesundhed i Grønland. Sygeplejestuderende ser frem til at præsentere Nuuk-borgere for deres projekter. Kom og hør om forskellige emner inden for folkesundhed og sygeplejerskens rolle i forebyggelse af folkesygdomme.

 

Arkivet

Umiarsuit - rejsen gennem kulturnatten kl. 13.00 - 22.00.

Børn og barnlige sjæle kan deltage i en rejse gennem kulturnatten. Rejsen går igennem skibene og med en logbog kan børn og forældre sætte til søs, løse opgaver og vinde præmier. Rejsen gennem kulturnatten foregår på Nuuk Kunstmuseum i udstillingen Umiarsiut/Skibene, på arkivet på Ilimmarfik og på Nationalmuseet. Man bestemmer selv, hvor rejsen begynder og ender.

 

Groenlandica

Udstilling - lokalaviser: Grønland udgav et hav af lokalaviser, der i dag gemmer på en guldgrube af viden.

Vi viser et udpluk af landets lokalaviser, fortæller historien bag og fortæller hvilke drømme Groenlandica har for tilgangen til lokalaviserne.

Kom og se om lokalavisen fra din by er med!

Kampagne – Pligtaflevering: En nations kultur er vigtig at bevare – kulturen fortæller en flervinklet historie. Pligtafleveringen er Groenlandicas fundament for bevaring af det trykt og elektroniske medie.

Kom og se nogle af de materialer der gemmer sig i vores magasin, både de dyrebare skatte og de helt almindelige udgivelser.

Silent auction: Grønlandske bøger i 1. udgave kan beses og bydes på.

Bogsalg: Kom og gør et kup! Vi har bøger i overskud som sælges fra 2,00 kr.

 

Oqaasileriffik / Sprogsekretariatet kl. 19.00 - 21.00

Kan du lære om sprogteknologi, grønlandsk talesyntese, stavekontrol, korpus og andre projekter fra Oqaasileriffik, og du kan selv prøve de sprogteknologiske værktøjer.

Du kan også få viden om Sprognævnets arbejde, Stednavnenævnets arbejde og om personnavneområdet.

 

Grønlands Statistik

Er du interesseret i det grønlandske samfund?

Kom og mød Grønlands Statistik i Ilimmarfik til Kulturnatten.

Der vil være følgende konkurrencer:

  • Find 5 (tal) fejl
  • Bedste børnetegninger

Vindere får to billetter til biografen i Katuaq.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nyheder

Læs de seneste nyheder om stort og småt fra Ilisimatusarfik

Læs mere

Ilisimatusarfik i pressen

Se oversigt vedr. Ilisimatusarfiks omtale i presse og medier

Læs mere